SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Kom godt igang med bålmad

Alle institutioner uanset størrelse, udefaciliteter og aldersgruppe kan lave mad over bål. Der skal ikke mange kvadratmeter gård til, for det er muligt at tænde et bål.

22_ko_500x325.jpg

Alle kan lave bålmad

Hvis underlaget ikke er egnet til at tænde bål direkte på, eller man ikke har plads til en permanent bålplads, kan man bruge et bålfad til at tænde op i. Man kan også investere i en 'bålvogn', der minder om en trækvogn med rist over. Den kan stilles væk efter brug, hvorefter legepladsen igen kan bruges til leg og aktivitet uden fare for, at børnene kommer galt af sted. Bålvognen har desuden den fordel, at den kan tages med på tur.

'Lejlighedsinstitutioner' helt uden private udefaciliteter, kan benytte nogle af de parker og skove, hvor der er officielle bålpladser. Her er det en fordel at gøre forarbejdet med at snitte grøntsager mm. hjemmefra, og så alliere sig med godt køleudstyr at pakke og bære i. Se link fra Skov- og Naturstyrelsen med forslag til bålpladser til fri afbenyttelse.

Der er mange opgaver, når der skal laves mad over bål og dermed rig mulighed for at inddrage forskellige aldersgrupper. De ældste kan være med til at hakke/snitte/skrælle grøntsager. Det kræver gode urteknive og skærebrætter og en god stor voksdug, så pædagogisk personale og børn kan sidde om samme bord. De ældste vuggestuebørn kan plukke krydderurter, bære brænde hen til bålet og dække bord. De alleryngste deltager måske mest ved at kigge på og indsnuse duften.

Der er stor forskel på, hvor længe børn kan holde fokus på opgaven. Nogen er med i 5 minutter, mens andre kan hakke løg i en time. Når der er bålmad på institutionens legeplads, er der god mulighed for, at børnene kan gå til og fra og være med i det omfang, der passer.

Kom godt i gang med bålmad

Hvis man gerne vil i gang med at lave bålmad i daginstitutionen, kan det være en hjælp med nogle rutiner, der gør det nemmere at håndtere:

  • Gør bålmad til en fast del af menuplanen (fx en gang om ugen/måneden).
  • Oparbejd en rutine i at tænde bål og tilberede mad. Hvis det kun gøres ved særlige lejligheder er det svært at huske fra gang til gang.
  • Hav en bålværktøjskasse med alt udstyr til bål, fx tændstikker, handsker, knive til børnene parat og lad en fast person have ansvaret for, at den er fyldt op.
  • Hav altid et godt lager af brænde - bestil nyt, før I løber tør!
  • Lav klare regler for børnene om, hvor langt hen til bålet, de må gå. Marker evt. med kridt eller træstubbe. Børn lærer hurtigt at passe på ilden.
  • I stedet for at investere i dyrt udstyr, kan man bruge gamle bageriste fra kasserede ovne og smedejernsgryder fundet på loppemarkeder. Gamle metalpander er også gode til bålmad. Rens pander og gryder med salt, hvis der har været sulfo på, ellers brænder maden lettere fast.
  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109