Hygiejneregler og omtanke når børn i daginstitutioner laver mad
Når børn deltager i aktiviteter omkring
madlavningen i daginstitutionen, er der nogle regler udstukket af
Fødevarestyrelsen, der skal efterleves. Derudover er der almindelig
omtanke, som kræver, at personalet tager ansvar.
Fødevarestyrelsens beskrivelse af hvornår børn må
deltage:
- Når madlavningen foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde.
- Når børnene bliver instrueret tilstrækkeligt om hygiejne, og
maden fremstilles hygiejnisk forsvarligt ifølge
fødevarelovgivningen.
- Når børnene opfylder de samme krav i fødevarelovgivningen om
personlig hygiejne som personalet.
- Hvis aktiviteten forgår i køkkenet, skal der være plads
nok.
Aktiviteten madlavning, kan foregå i køkkenet, på stuerne, på
legepladsen eller i et af institutionens andre rum. Det er vigtigt
at instruere børnene i nogle grundlæggende, rutiner inden de
starter på aktiviteten:
Hygiejne rutiner:
- Vaske hænder grundigt før og efter madlavning og altid efter
toiletbesøg.
- Man putter ikke fingre i næse eller mund, når man arbejder med
fødevarer.
- Langt hår sættes i hestehale.
- Institutionen skal have rene forklæder, T-shirt, kasketter
eller kokkehuer klar, som børnene tager på.
- Voksdug til arbejdsbord, som kun bliver brugt, når der laves
mad.
- Holde rå varer og tilberedte varer adskilt.
- Man må ikke smage på råvarer som råt kød, kødfars og kagedej
med rå æg.
Vejledning for hygiejneregler for køkkenet i daginstitutioner
kan hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk