Kom i gang med at lave mad med børn. Læs om erfaringerne fra 6 daginstitutioner i København og deres gode råd, ideer og inspiration til andre, der vil i gang med at give børn adgang til køkkenregionerne.
"Bare gå i gang, lav noget børnene synes
er sjovt . Formuler en madpolitik og tag udgangspunkt i denne."
Sådan lyder rådet fra en af de 6 daginstitutioner, der har
deltaget i projektet "Børn laver mad", som Københavns Madhus
iværksatte i efteråret 2011.
Børn laver mad
Det kan opleves som en større omgang, at skulle indstille
institutionen på, at børnene skal være med til at lave mad. Men
hvis man sørger for at få afstemt forventningerne i
personalegruppen og er indstillet på, at det kræver planlægning,
struktur og tålmodighed, kan børn i køkkenet blive en værdifuld og
meningsfuld pædagogisk aktvitet.
Læs her en række gode råd, idéer og erfaringer fra de 6
daginstitutioner der deltog i projekt "Børn laver mad" i efteråret
2011.
Hvordan kommer vi i gang?
Det er en god ide at starte med at formulere noget i fællesskab
eller i et udvalg og derefter formidle det ud til resten af
institutionen. Inddrag køkkenpersonalet fra begyndelsen.
Ideer:
- Nedsæt et udvalg, som laver en 4-ugers plan at arbejde ud fra
og som samarbejder med køkkenet
- Formuler fælles pædagogiske overvejelser og lav en plan for
arbejdet
- Gå bare i gang med at skære grøntsager, rodfrugter og lave
formiddagsmad
- Fortæl om projektet på et personalemøde evt via lederen og på
et kostudvalgsmøde
Hvem fra personalegruppen skal involveres, og hvordan
samarbejder vi?
At samarbejde om børn i køkkenet kan give et bedre samarbejde på
tværs og være en øjenåbner ift kollegaers arbejde. Nogle kan være
skeptiske på forhånd, men det er let at blive blødt op under vejs,
når man oplever hvor sjovt det er.
Ideer:
- Alle kan deltage, men en god ide at vælge en tovholder
- Det pædagogiske personale kan tage en dag i køkkenet på
skift
- Det køkkenfaglige personale kan have børnene alene eller sammen
med en fra det pædagogiske personale
- Forældre kan også deltage, når de fx henter
Hvordan får vi børnene med på den, og hvad får de ud af
det?
Børnene vil i reglen rigtig gerne være med til at lave mad og er
gode til at holde fokus undervejs i madlavningsprocessen. Så gerne,
at de endda vil stå i kø for at vente på tur. Man kan inddele
børnene i grupper på mange måder. Her er nogle forslag:
- Børnene deltager stue-vis
- Dem der har lyst kan deltage
- Vær opmærksom på at få de "kræsne" til at deltage, eller de
motorisk svare eller de urolige
- Grupper ift til sociale overvejelser: der skal både være nogen
der i forvejen leger sammen og nogle der ikke plejer at lege
sammen
- Et stort barn hjælper et lille barn
Det er selvfølgelig individuelt hvad børnene får ud af at være
med til madlavningen. Alle kan deltage på lige fod, men får noget
forskelligt ud af det. Men generelt giver det børnene :
- Selvværd, relationer og god mulighed for læring
- En vigtig rolle - børnene føler sig "vigtige"
- Lyst til at smage det, de slev har været med til at lave
Alder og aktiviteter
Man kan tænke aktiviteterne så de passer til de børn, der er i
institutionen, og derved undgå, at aktiviteterne bliver for
udfordrende og svære. Det kan være en god ide, at lade de små
vuggestuebørn skære grøntsager, der allerede er kogte, med
almindelige spise-knive, hvor de større børnehavebørn sagtens kan
håndtere rå grøntsager med skarpe urteknive.
Idéer:
- Små børn - kan lave boller, skære kogte grøntsager ud med
spiseknive
- Større børn (fra 4 år) kan skære råt kød og være med til
længerevarende aktiviteter som fx sylte rødbeder og lave
honningkager.
- For små børn er det godt at se sammenhænge, fx at se de kogte
kartofler de selv har skåret, blive hældt direkte i retten.
Hvordan forklarer vi det til forældrene, og hvad
betyder det for dem?
Forældrene er generelt rigtig glade for, at deres børn bliver
inddraget i madlavningen, og kan lide at få små historier eller
billeder af hvad deres børn har været med til.
Forældrene kan inddrages i projektet ved en kombination
af disse:
- Forældremøde
- Nyhedsbrev
- Forældrerådsmøde
- Infotavle i institutionen
- Billedskærm i institutionen med billeder af børn i gang i
køkkenet
Hvad er udfordringerne?
- Det kræver lidt at tænke børn laver mad-aktiviteter med i
madplanen
- Det kræver omstilling og lyst
- I starten kan det give lidt ekstra arbejde i køkkenet, fx ved
varebestilling og forberedelse af råvarer (dette kan lettes hvis
planlægningen er god)
Udfordringer - de fysiske rammer
Det kræver plads at have børn med i madlavningen. Har man ikke
plads nok i køkkenet og ikke mulighed for at reservere et rum til
madlavning med børn, kan aktiviteterne evt foregå på stuen eller i
et værksted, hvor man rykker rundt på borde, så de voksne kan komme
hele vejen rundt og hjælpe børnene.
Gode råd til jer der vil i gang, fra de 6 daginstitutioner der
selv har arbejdet med børn laver mad:
- Sørg for god planlægning og afstem forventningerne i
personalegruppen
- Struktur for hvad man gør og hvordan
- Vær tålmodige og vær indstillet på at give mulighed for
fordybelse frem for produktion.
- Lav evt konkrete dogmeregler (se eksempel)
- Udnævn en tovholder til at styre processen og samarbejdet
- Formuler en madpolitik og tag udgangspunkt i denne
- Bare gå i gang og lav noget I selv og børnene har lyst til og
synes er sjovt
- Syng en sang mens I arbejder - fx "Der bor en bager",
mens der trilles boller.
- Tænk i årstider, der er meget læring i at lave mad ift
årstiderne.
Sådan kommer du videre
