Børnemadskurser og inspirationsarrangementer i
Københavns Madhus
I Københavns Madhus summer det af aktivitet. Formålet med vores
kurser og inspirationsarrangementer er at lette hverdagen i byens
daginstitutioner, hvad enten I laver maden lokalt eller får den
leveret udefra og inspirere til nye og anderledes løsninger på
gammelkendte problemer.
Har I særlige forslag eller ønsker til kurser eller arrangementer,
så hører vi meget gerne fra jer. Vi udvikler og planlægger vores
kursuskalender løbende og bestræber os på at gøre udvalget så
relevant og interessant for jer som muligt.
Kompetenceudvikling for nye
køkkenmedarbejdere
I løbet af efteråret har vi planlagt en række kurser, som er
særligt målrettet de køkkenmedarbejdere, der startede i år.
Vi tilbyder tre forskellige niveauer, som sikrer, at vi kan
imødekomme behovene hos både den helt nye, såvel som den mere
erfarne køkkenmedarbejder.
Kurserne giver mulighed for at få udbygget sine redskaber til at
planlægge, fremstille, vurdere og beregne ernæringsmæssige måltider
til børnene. Vi gennemgår de offentlige anbefalinger for maden til
børn i daginstitutioner og arbejder med at omsætte disse
anbefalinger i praksis.
Som altid veksler vi mellem teori og praksis og vi vil beskæftige
os med temaer som:
•Årstidens frugt & grønt,
•Brød & bagning
•Kød, fisk & indmad
•Menuplanlægning & budget
•Mellemmåltider
•Økologi
Der sættes også fokus på, hvordan maden og måltiderne kan bruges
som et pædagogisk redskab.
Vi vil endnu engang understrege, at køkkenkurserne bliver
tilpasset de erfaringer, du måtte have.
Se aktuelle kurser og arrangementer herunder, eller gå til kursuskalenderen