Samarbejde for det gode måltid. Der er brug for alle for at opnå det bedste - både ledelse, køkkenpersonale og pædagogisk personale skal på banen.

Det forekommer måske nemt at definere, hvordan det gode måltid skal
være. Men hvordan får
vi vores gode medarbejdere til at stræbe efter nye kulinariske
niveauer og måltidsoplevelser i særklasse?
Ansvar og arbejdsglæde
Udgangspunktet for at skabe motivation omkring det gode måltid
består af fælles ansvar og arbejdsglæde. Der er brug for en
tværfaglig indsats.
En succesfuld arbejdsfordeling kunne se sådan ud:
- Ledelsen anerkender og involverer sig i køkkenets meritter og
sikrer måltidets økonomi og kvalitet.
- Køkkenpersonalet tager ansvar for den rette ernæring og den
gode smag - fordi de er eksperter på den.
- Og det pædagogiske personale ved, hvor vigtigt det enkelte
måltid er for den spisende og tager ansvar for situationen.
For at lykkes med denne arbejdsfordeling må ledelse og
medarbejdere arbejde sammen for at sikre den arbejdsglæde, der er
nødvendig for at lave dejlig mad og være vært for gode
måltider.
Det gode samarbejde kræver desuden at:
- Ledelsen kommunikerer synlige, fælles værdier omkring
måltider.
- Ledelsen tager det fulde ansvar for institutionens
måltider.
- Medarbejderne tager ejerskab for det enkelte måltid.
- Fagligheden i køkkenet og i værtskabet er tilstrækkelig til at
efterleve kravene til det gode måltid.
- Ledelsen arbejder bevidst med økonomistyring til gavn for bedre
måltider.