SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Idrætsbørnehaven Hylet

6_500x325.jpgFoto: Måltidssituation i børnehaven Hylet.

I Idrætsbørnehaven forsøger vi at involvere børnene i madlavningen hver dag. Vores madmor sørger for, at børnene næsten hver dag, skiftes til at hjælpe med madlavningen.

Der er rift om at få lov til at være med, og de fortæller stolt, hvad de har været med til f.eks. at lave dej til brød, skrælle eller skære grøntsager mm.

Vi synes det er vigtigt at inddrage børnene i måltidet. Vi har altid været glade for mad og vi spiser sammen i små spisegrupper. Der er ro på, og børnene hjælper med at dække bord , bære ud, tørre bord af og feje gulvet. Lige nu er det december, og vi har kalenderlys på bordene, og vi hygger og taler om jul og gaver.

Generelt er børnene gode til at smage på nye madvarer. De er også med til at bestemme, hvad vi skal have at spise. Vi synes selv, at vi får sociale børn ud af det, der er rigtig gode til at hjælpe hinanden på alle måder. Forældrene er også glade, og kommer ofte og spørger efter opskrifter, fordi deres barn har fortalt om en dejlig ret derhjemme. Forældrene oplever også, at børnene spiser mad i Hylet, som de aldrig har villet spise derhjemme.

Vi oplever, at når børnene er med omkring måltidet, så vil de gerne smage på nye madvarer i børnehaven flere gange, og en dag spiser de det bare, det er da super!

Hylet er en kollektiv ledet, selvejende børnehave, der altid har haft fokus på mad og på at inddrage børnene i måltidet, så derfor er det en helt naturlig integreret del af livet i børnehaven. Vi spiser morgenmad fra kl. 7-9, frokost fra 12-13 og eftermiddagsmad fra 15.30-16.00 . Sådan har det været siden starten af 70' erne, og vi kan ikke forestille os, at det kan være anderledes.

Hvis vi skal give et godt råd videre til andre, der gerne vil i gang med at inddrage børnene mere i måltiderne, så skal det være at gør det hyggeligt og gerne sjovt også .

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109