SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Måltidet i centrum

Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres...

6_500x325.jpg

Når måltidet er i centrum, er det måltidet og de mennesker, der deltager i det, der er i fokus. I en presset hverdag med mange gøremål er det fristende at benytte måltidet til at snakke om praktiske ting og sager som fx mødetider og anden planlægning. Men nærvær og konstruktivt samvær under måltiderne kræver mental tilstedeværelse omkring bordet.

Og det kræver, at der ikke foregår alt muligt andet, mens der spises, fx besøg af ledere mm. Måltiderne skal være højdepunkter i institutionens hverdag.

Hvordan man beskytter måltidet, kan være forskelligt fra institution til institution. Første skridt er at tage dialogen om, hvordan I vil gøre det hos jer. Det er således ikke et spørgsmål om Pippi Langstrømpe eller Emma Gad, men mere om, hvordan den enkelte institution arbejder professionelt med måltidet på lige fod med andre opgaver.

Derfor er det pædagogiske måltid værdifuldt

Måltidet er en arbejdsopgave på linje med andre - uanset, hvad I mener om maden. Ved at spise det samme som børnene viser I, at I er solidariske med deres situation og ønsker at etablere et fællesskab. Det gør jer til naturlige rollemodeller for måden at tale om maden, sammensætte en tallerken og måden at spise på. Vær derfor opmærksomme på de signaler, det sender, hvis I spiser noget andet mad end dem. Og hvis maden er i konflikt med det, I vil spise, fx af ernæringsmæssige, religiøse eller andre årsager, er det vigtigt at finde en løsning, frem for at ty til madpakker.

Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres

  • Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj.
  • Sørg for, at samtalen involverer børnene - tal med dem og ikke om dem.
  • Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder til måltidet er slut.

Fra Køkkenløftet, dogme 3. "Respekt for måltidet"

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109