SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Rammerne om måltidet

Borddækningen er en vigtig optakt...

17_500x325.jpgHvad skal vi have at spise? Hvornår skal vi spise? Optakten til måltidet indstiller os på, at 'snart skal vi spise, og det kan vi glæde os til'.

Derfor er det vigtigt at huske rutiner, som fx oprydning, udluftning og borddækning, der skaber forventningens glæde og understøtter måltidet som en social begivenhed.

Overvej også særlige samlingsritualer, inden maden står på bordet, fx fællessang eller højtlæsning. På nogle institutioner kan optakten involvere og engagere de spisende.

Mad skal ses i det rette lys
Mad skal duftes, ses og ikke mindst smages for at vække appetit. Hvis sanserne er svækket, er det vigtigt, at lyset i spisestuen sikrer, at man tydeligt kan se maden - uden at blive blændet. Lamper, der hænger over spisebordet, kan være med til at skabe et samlet og afgrænset rum omkring bordet og maden.

Lysdæmpere og stearinlys kan være med til at skabe en hyggelig stemning, men vær opmærksom på, at levende lys også kan blænde. Og husk at undgå sparepærer over bordet. De giver dårlig farvegengivelse og kan få appetitlig mad til at se kedelig ud.

Omgivelserne fremmer oplevelsen

  • Sørg for, at spiserummet og møblementet er rent og pænt.
  • Luft ud og dæk bordet omhyggeligt umiddelbart før måltidet.
  • Vær opmærksom på, at møblementet skal være ergonomisk egnet til at spise ved.
  • Sørg for, at servicet passer til maden og børnenes behov.
  • Prioriter en behagelig og spisevenlig belysning.
  • Markér højtider, festligheder og institutionens egne traditioner med særligt service, pynt etc.

Små ting, der får maden til at glide ned

Passer stol og bord ikke sammen i højden, er fadene for tunge til at sende videre, kan kniven ikke skære og er gaflen for stor at styre? Det kan være med til at ødelægge måltidet og lysten til at spise. Prøv at tage børnenes briller på og kast et kritisk blik på inventar og service. Måske kan børnene klare sig selv, hvis bare der er lidt højere kant på tallerkenen. For børns vedkommende vil det styrke deres selvfølelse, at de selv kan skære, skænke og sende rundt.

Fra Køkkenløftet, dogme 3. "Respekt for måltidet"

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109