Ved diplomfesten 2011 blev der uddelt en enkelt specialpris, udover de øvrige priser.
Læs om vinderen af Specialprisen 2011:
Else fra 7-springeren
Talen til Else blev holdt af Ayo Rossing, Københavns
Madhus:
"Til I aften har vi en person, som vi gerne vil hylde og anerkende
for det store og flotte arbejde, hun har lagt, når hun har rørt i
gryderne og bagt så hele hytten duftede. De sidste rigtig mange år
har børnene tumlet hende om benene, hun har givet dem skeen i
hånden og har lavet dejlig, dejlig mad til dem og med dem. Hun har
fra starten haft modet til forandring da vi for snart 15 år siden
kom med økologiomlægningen.
Hun har dog altid været i stand til at holde fast i sig selv og
sine egne værdier. Hun er åben over for nye tiltag og for at tage
imod nye mennesker. Derfor har hun også været en kæmpe inspiration
og støtte for nye køkkenfolk, som har fået mod til at lave mad i en
institution. Og i det hele taget er hun en uvurderlig kilde til
madglæde både for børn, personale og forældre. Vi har lyst til at
hylde dig - du er ganske særlig!
Vi taler selvfølgelig om søde Else Pedersen fra
syvspringeren."
Foto: Else Pedersen fra 7-springeren
hyldes med en særpris. Fotograf: Brian Berg