Køkkenløftet er baseret på tre søjler: Maden, måltidet og organisering. På baggrund af de tre søjler er de fem løfter udviklet, og bag de fem løfter er der udviklet et detaljeret katalog med målsætninger og vejledninger. Læs også om processen med udviklingen og implementeringen af Køkkenløftet.
Søjlerne
Maden
Maden er selvsagt af fundamental betydning for
kvaliteten af det samlede måltid, men hvad er det for parametre der
gør, at det endelige resultat på tallerkenen kan defineres som en
del af "det gode måltid"? Nogle af
målsætningerne for det gode måltid er, at maden
tilfredsstiller de sanselige behov, som smag, duft, konsistens,
udseende mv. At maden er lavet med øje for variationen
i udbuddet af fødevarer, og afspejler de skiftende årstider.
At der er brugt tid og faglighed på at tilberede og tilsmage
maden. At maden er økologisk osv.
Måltidet
Måltidet indeholder alle de forhold omkring
spisesituationen, der udover maden, har indflydelse på det gode
måltid, og som ofte har grundlæggende betydning for oplevelsen af
maden. Nogle af dem er de fysiske rammer
f.eks. pladsforhold, borddækning, rengøring, belysning, støjniveau
osv. De sociale rammer og kulturelle regler, rutiner
og normer. F.eks. om der er værter ved måltiderne, om værterne er
bevidste om deres rolle, og om de har de nødvendige kompetencer for
at være værter osv. Og sidst ikke mindst de spisende
og deres mulighed for indflydelse.
Organisering
Denne søjle handler om forhold vedrørende
institutionens og køkkenets organisation af maden og måltiderne.
Men det handler i lige så høj grad om ansvar og arbejdsglæde. Bl.a.
behandles ansvar,kommunikation om fælles
værdier, faglighed og ejerskab samt
økonomi.
Udviklingen af Køkkenløftet
Udarbejdelsen af Køkkenløftet er sket i et forudgående
pilotprojekt med involvering dels af 12 af kommunens institutioner
(6 plejehjem og 6 daginstitutioner) og dels af eksperter og
videnspersoner fordelt på de tre søjler - maden, måltidet og
organisering.
Sideløbende med dette arbejde har vi haft en
samling af eksterne sparringspartnere kaldet Ratingudvalget.
Deltagerne i udvalget var dels fra de involverede forvaltninger i
kommunen og dels fra Madhusets Repræsentantskab. Ratingudvalgets
opgave bestod i at give kærlig og kritisk sparring på arbejdet med
Køkkenløftet efterhånden som arbejdet skred frem. Udvalget blev
opløst i forbindelse med pilotprojektets
afslutning.
Pilotprojektet har på den måde vekslet mellem 'skrivebordet' og
den virkelige verden, hvor pilotinstitutionerne har afprøvet og
kommenteret på såvel de valgte løfter, målsætningerne,
vejledningerne, spørgeskemaer og sidst men ikke mindst lagt
institution til afprøvning af selve dommerbesøgene. Pilotprojektet
tog lidt over et år og en stor del af det arbejde, der er foregået
har handlet om forsimpling og nedskæring af de mange løfter og
ord.
Implementering
I 2009 blev Køkkenløftet i fuld skala testet i en
række udvalgte institutioner. På baggrund af denne test blev
Køkkenløftet og det bagvedliggende koncept sendt i høring i en bred
høringskreds og derefter sendt til endelig vedtagelse i
Borgerrepræsentationen.
Ved budgetforhandlingerne i 2009 vedrørende budget for
2010 besluttede BR at bevilge 2,1 mil om året til køkkenløftet.
Bevillingen er baseret på, at 80 institutioner deltager i et
køkkenløftet udviklingsforløb over 2 år. I 2010 deltager 30
daginstitutioner, 18 plejehjem, 18 døgninstitutioner fra det
sociale område, 6 skoler samt 8 kantiner/sportshaller/kulturhuse.
Køkkenløftet er således med indgangen i 2010 overgået fra et
udviklingsprojekt til at være i drift. Og i 2012 vil endnu 80
institutioner blive udvalgt til et Køkkenløfte.
Med udgangspunkt i kataloget til henholdsvis
daginstitutioner og plejehjem er der efterfølgende udviklet
versioner til sportshaller, kantiner/kulturhuse og de sociale
institutioner. Efterhånden som alle kommunens typer af
institutioner udpeges til Køkkenløft, vil der blive tilrettet
kataloger, der passer til disses mad- og
måltidssituationer.