SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Køkkenløftet i praksis

Konceptet for Køkkenløftet er delt op i fire trin: Man tilmelder sig, institutionen bliver vurderet, der udarbejdes en rapport af de dommere, der har været på besøg og sidst afholdes der, med udgangspunkt i rapporten, et udviklingsseminar, hvor resultatet gennemgås og der tænkes fremad.

Institutionen tilmelder sig køkkenløftet

Institutionen deltager ved et opstartsmøde i Københavns Madhus, hvor baggrunden samt forløbet for en deltagelse i Køkkenløftet præsenteres. Det vil også være på dette møde at materialerne; katalog, avis og plakat vedr. Køkkenløftet udleveres.

Institutionen bliver vurderet

To dommere - en ekstern og en fra Københavns Madhus kommer på besøg i institutionen. Besøget varer ca. tre timer og er anmeldt på forhånd. Tiden bruges på at vurdere de anvendte varer i køkkenet, samtaler med køkken, ledelse og værter. Desuden spiser dommerne institutionens hovedmåltid sammen med de spisende. Inden dommerne forlader institutionen giver de en kort tilbagemelding på, hvordan de har vurderet måltidet og køkkenet.

Dommerbesøget følges op af tre spørgeskemaer, der sendes elektronisk til institutionen - et til ledelse, et til værterne og et til køkken. Spørgeskemaerne tæller ikke med i den endelige rapport, men anvendes som supplement til rapporten i forhold til at identificere udviklingsbehov.

Udlevering af rapport

Cirka 3 uger efter dommerbesøget bliver rapporten udleveret på et udviklingsseminar, hvor en medarbejder fra Københavns Madhus gennemgår alle punkter i rapporten og sammenholder dem med svarene fra spørgeskemaerne. Institutionen har inden haft mulighed for at give faktuel feed back på rapporten, så faktuelle fejl kan rettes.

På udviklingsseminaret identificerer Københavns Madhus sammen med institutionen mulige udviklingsinitiativer.

Udvikling

Udviklingsdelen i Køkkenløftet er delt op i 10-15 timers lokal rådgivning i institutionen; 6-8 AMU kurser og sparring på mail og telefon samt information og initiativer på Madhuset hjemmeside.

Det langt største udviklingspotentiale ligger dog lokalt i institutionernes eget initiativ og vilje til forandring.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109