SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

FAQ, godt at vide

Har du stadig spørgsmål, som du ikke har fået svar på, kan du måske finde dem her. Hvis Ikke så kontakt gerne Københavns Madhus.

Hvad bliver vi vurderet på?

Både dommergrundlaget og spørgeskemaerne er baseret på målsætningerne, der er beskrevet her i kataloget.

Er det kun hovedmåltidet, der bliver vurderet?

Ja, men kvaliteten af hovedmåltidet siger også meget om, hvordan de andre måltider fungerer. Desuden vil en stor del af vurderingen have fokus på de varer, der anvendes - herunder også dem til de andre måltider. Og der vil blive set på menuplanens tilbud i forhold til resten af måltiderne.

Hvordan skal vi forberede os på dommerbesøget?

I skal sørge for, at dommerne får indkøbsspecifikationer fra leverandørerne fra de sidste tre måneder og et rum, hvor de kan evaluere. Men det er lige så vigtigt, at I forbereder jer mentalt på, at der kommer nogle mennesker udefra og vurderer jeres arbejde. Det kan være svært, men det er vigtigt, at I er åbne over for dommernes kommentarer og ser dem som en mulighed for at blive endnu bedre til det, I laver.

Hvordan vægter I de forskellige målsætninger?

Der er enkelte målsætninger, som har så fundamental betydning for det gode måltid, at det trækker
25 % ned i den samlede vurdering, hvis de ikke er opfyldt. Disse særlige målsætninger er samlet bagest i kataloget. Resten af målsætningerne bliver vægtet lige.

Hvad gør man, hvis man er uenig i vurderingen?

Så klager I skriftligt til Københavns Madhus. Der kan være vurderinger, der skal rettes eller begrundes yderligere. Opnår institutionen og Madhuset ikke enighed, vil der blive et møde mellem dommerne og institutionen, hvor de kritiske punkter gennemgås. Kan der stadig ikke skabes enighed, kan institutionen altid bestille et nyt besøg for egen regning.

Hvem får vurderingen at se?

I udgangspunktet bliver vurderingen mellem institutionen, Københavns Madhus og den relevante forvaltning. Men de, der får diplom, vil blive offentliggjort. Institutionen må gerne selv offentliggøre sin vurdering, der kan hænges op eller bruges på hjemmesiden.

Hvor store er omkostningerne i Køkkenløftet, og hvordan bliver det finansieret?

Det koster 25.000 kr. for en gennemsnitsinstitution at deltage i Køkkenløftet. De 13.000 kr. vil være ens for alle, dvs. 10.000 kr. til dommerbesøg og rapport og 3.000 kr. til materialer og udviklingsseminar. De sidste 12.000 kr. er beregnet til udvikling i form af kurser og konsulentbistand. Og den post varierer efter behov og antal medarbejdere. Kurserne er i AMU-regi og bliver kompenseret efter gældende regler - højeste dagpengesats. Læs evt. mere på www.veug.dk.

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at det er gratis for de københavneske institutioner, der udvælges til at få et Køkkenløft.

Kan vi selv vælge, hvordan vi vil tilrettelægge vores udvikling, og hvem vi vil anvende?

Ja, det står den enkelte institution frit for at købe rådgivning og kurser hos andre kursusudbydere og konsulenter end dem, Københavns Madhus har. Det er også muligt at bruge nogle af Madhusets tilbud og kombinere dem med andre.  

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109