Arrangementtype: AMU-kursus
Såvel smagen som omgivelserne er afgørende for, om vi har lyst
til at spise - og spise op. Men det er de færreste, der
træner deres smagsløg og kan sætte ord på, hvad der gør måltidet
velsmagende. God tilsmagning er en hurtig og billig måde at få
succes med maden på. Kurset giver dig en række praktiske værktøjer,
så du kan servere mad i indbydende omgivelser og med god smag hver
dag. Vi har hele tiden en ske i hånden og veksler mellem at smage
og sætte ord og begreber på det, vi smager. Det er et kursus, der
dyrker nydelse og sanselighed og gør god smag til et fast punkt på
dagsordenen i køkkenet.
Hvem er kurset henvendt til?
Kurset er for alle typer køkkenmedarbejdere, der ønsker ekstra
fokus på smag og appetitlighed.
NB: Tilmeld dig via Hotel- og Restaurantskolen:
chl@hrs.dk
Ved tilmelding beder vi dig oplyse dit navn, CPR. nr. og
institutionens EAN eller CVR nr.