Arrangementtype: AMU-kursus

Brød er et godt indslag i små og store måltider. Enten som
fundament i en sandwich eller som tilbehør til dagens måltider.
Samtidig kan det være en god kilde til kostfibre, og brød bør
derfor ofte indeholde fuldkornsmel, kerner og andre fiberrige
ingredienser. Bager du brødet selv, er du sikker på, at du kender
varedeklarationen! At bage grove brød betyder ikke, at der så skal
produceres tunge mursten eller friskbagte kanonkugler. Grove brød
kan sagtens være lækre og luftige. På kurset introducerer vi de
grove brøds ernæringsindhold, muligheder og egenskaber, så du bedre
bliver i stand til at vælge dine ingredienser og råvarer. Vi bager
forskellige gode brød, madbrød og knækbrød og maler mel. På kurset
kan du både blive inspireret til at variere din grundopskrift eller
til at komme i gang med at bage.
Hvem er kurset henvendt til?
Kurset er for alle typer køkkenmedarbejdere og kan være en god
inspirationskilde for de køkkener, som ønsker at komme i gang med
bagning af de grove brød.
NB: Ny tilmeldingsprocedure til
AMU-kurser.
Tilmedling skal foregå gennem Hotel- og Restaurantskolens
elektroniske system. Tilmeld dig gennem dette link: Det grove brød/AMU-navn: Brød og madbrød med fibre
og fuldkorn
Læs mere om tilmeldingsprocedure her på hjemmesiden under praktiske
oplysninger.