Arrangementstype: foredrag

Flere undersøgelser dokumenterer, at kosten har en afgørende
indflydelse på børns adfærd og indlæringsevne. Ny forskning viser,
at mange børn med ADHD og autisme kan helbredes ved at lægge kosten
om.
Det er de samme erfaringer, som Frede Bräuner har gjort på Århus
Ungdomsskole, hvor han har undervist i 18 år. Denne eftermiddag vil
Frede Bräuner gennemgå en bred vifte af symptomer på forkert
ernæring med udgangspunkt i sine egne erfaringer og nye
videnskabelige undersøgelser. Det handler om, hvad der sker med den
daglige trivsel, når børn og unge mangler vitaminer og mineraler,
har ustabilt blodsukker og allergier. Frede Bräuner gennemgår
pædagogiske principper og praktiske metoder, der kan anvendes i
skoler, institutioner og i dagligdagen af forældre, når problemerne
skal løses. Han vil også give eksempler på brugbare
kostpolitikker.
I oplægget giver Frede Bräuner konkrete bud på, hvordan man kan
anvende visuelle effekter, humor, historiefortællinger og
konstruktiv dialog, når budskabet skal formidles til børn, unge og
forældre.
Hvem henvender foredraget sig til: Alle der
arbejder med børn og unge, herunder undervisere, pædagoger,
behandlere og køkkenfolk.
Underviser: Frede Bräuner/Lærer og forfatter
til bogen "Kost, adfærd og indlæringsevne"