Der er stor spredning på økologiprocenten på fritidsinstitutionerne. En væsentlig del af institutionerne ligger over målet på nuværende tidspunkt, mens andre ligger langt under. Den gennemsnitlige økologiprocent er for 2009 71 %.
Der er omkring 200 fritidsinstitutioner i Københavns kommune og
deres fødevareindkøb udgør 7 % af den samlede fødevaremængde i
kommunen.
Særligt for disse institutioner er, at de kun serverer et
eftermiddagsmåltid/mellemmåltider og at mange af dem har køkkener,
der kun er godkendt til kold mad. Omlægningspotentialet for de
institutioner, der stadig har lang vej til målet er derfor ikke så
stort, som hvis der var tale om hovedmåltider eller dagskost.
Det videre arbejde frem mod målet
Den samlede mængde af institutioner ligger så tæt på den
kommunale målsætning, at der på den korte bane ikke arbejds
særskilt med at omlægge yderligere i fritidsinstitutionerne. På den
lange bane skal der arbejdes med fastholdelse af de institutioner,
der er kommet langt og en identificering af de barrierer og
udfordringer der er i de institutioner, der endnu har langt til
målet.