Kommunen har 22 kultur- og medborgerhuse. Ni er udliciterede, to er selvejende, fire er kommunalt drevet og syv er uden madservering. Der er ikke lavet en særskilt opgørelse for kulturhusene, men sammen med kantinerne har de 63 %, de fleste kulturhuse ligger dog noget under dette tal.
De 22 kulturhuse er en meget blandet skare både hvad angår de
spisende og beliggenhed, men også mht. deres driftformer og
forvaltningsmæssige tilknytning. Til fælles har de, at maden er til
salg, og at driften under en eller anden form kan betragtes som en
forretning. De steder, der i forvejen har en fornuftig konventionel
forretning anses for at have gode muligheder for at omlægge til
økologi. Mere vanskeligt er det for de forretninger, der har et
mindre kundegrundlag og ikke så mange indtjeningsmuligheder. Her
kræves der en anden mere direkte hjælp og rådgivning.
Det videre arbejde frem mod målet
Et vigtigt arbejde for at nå kravet om 75 % økologi i 2011 er at
alle forpagtningsaftaler indeholder tekst vedr. dette. Således skal
alle nye forpagtningsaftaler, genforhandlinger og udbudstekster
indeholde afsnit vedr. kravet om økologi.