SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Midtvejsmåling september 2011

Økologiprocenten for Københavns Kommunes institutionskøkkener er blevet målt for anden gang i år. 82 % af institutionerne har opgjort deres forbrug af økologiske varer, og resultatet viser, at
70 % af den mad, der serveres i Københavns Kommune, er økologisk. Fremgangen bringer kommunen et skridt tættere på målet om 75 % inden udgangen af 2011. Ved sidste økologimåling i april i år var resultatet 68 %.

Den største fremgang i økologiprocent står skoler, hjemkundskab, plejehjem med modtagerkøkken og plejehjem med produktionskøkken for.

Københavns Madhus vil fortsat følge udviklingen i institutionerne, og være med til at sikre at målet bliver nået inden årets udgang.

Økologiresultater for Københavns Kommune 2006-2011

MidtvejsMåling-af-økologi-i-2011-(grafer)2.jpgPlejehjem med produktionskøkken tager stormskridt
De 29 plejehjem, der selv producerer de ældres mad, er gået værdigt ind i kampen med en stigning fra 62 % til 68 % i den korte periode fra sidste måling. Københavns Madhus har i flere år haft fokus på denne gruppe af plejehjem, og det kan ses på de hastige skridt, de har taget fra 54 % økologi i 2009 til 68 % i 2011. De 10 af denne gruppe plejehjem har over 75 % økologi.

I tiden frem mod næste måling i januar 2012, vil Københavns Madhus have fokus på, at produktionsplejehjemmene indfrier målsætningerne.

Tilbagegang for de sociale institutioner og centralkøkkener
Desværre er det ikke alle københavnske institutionskøkkener, der har bidraget til fremgangen i den samlede økologiprocent. De sociale institutioner er gået tilbage. Københavns Madhus har i 2011 været i gang med et omfattende omlægningsforløb på tre af de største institutioner indenfor området, og vi forventer, at dette vil bidrage til, at det sociale område igen kommer op på 75 %.

Den store udfordring på dette område vil dog være centralkøkkenproduktionen af mad til hjemmeboende ældre og plejehjem, der ikke selv har køkken til produktion af mad til beboerne. Desværre er der endnu ikke truffet beslutning om at give ekstra midler til dette område, og det kan komme til at stå vejen for at nå den politiske målsætning om 75 % økologi i de offentlige måltider i 2011 og 90 % i 2012.

Daginstitutionerne
Daginstitutionerne fører stadig an, når det gælder økologi, og er samtidig den gruppe, der trækker det store læs omkring at sikre en gennemsnitlig høj økologiprocent i København. Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner fastholder alle det flotte høje niveau, de havde ved sidste måling.  Vuggestuerne er endda gået en lille smule frem. Det lader til, at økologien her for alvor er kommet for at blive, som en integreret del af daginstitutionernes arbejde og prioritering, til glæde for de allermindste københavnere.

EAT
Andelen af økologiske råvarer, der bruges i produktionen af EAT, er steget fra 71 % til 79 %. Da EAT-salget samtidig er steget, betyder det, at EAT nu bidrager væsentligt til kommunens samlede økologiprocent.

Kantiner, kulturhuse og idrætsanlæg
I kantiner, kulturhuse og idrætsanlæg går det lige så stille fremad. Men da disse institutioner står for en meget beskeden andel af det samlede forbrug, har manglen på økologiske fødevarer her ikke den store konsekvens for det samlede resultat. Vi glæder os dog over, at flere store kantiner har givet tilsagn om, at de vil indfri målene inden udgangen af 2011.

Hvorfor økologimåling?
Borgerrepræsentationen vedtog den 29. November 2007, at 90 % af maden i kommunens køkkener skal være økologisk i 2015. Læs om økologimål og "Miljømetropolen" her: www.miljoemetropolen.kk.dk

Om målemetoden
Københavns Madhus foretager økologimålingerne ved hjælp af Dogme-metoden på internettet, www.madstatus.helptool.dk. Metoden tager udgangspunkt i en frivillig indberetning af institutionernes økologiske fødevareforbrug, og de indberettede tal er i vid udstrækning baseret på et skønnet forbrug.

Spørgsmål til økomåling?
Web_Anita_Risager.jpg

Anita Risager
Projektmedarbejder, Økologi og Køkkenløftet
Direkte tlf: 40 90 91 04
anita@kbhmadhus.dk
Download visitkort

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109