SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Print
  • add this

Priser til hverdagsmadens helte

10. november 2011

220 festklædte mennesker fra institutioner i København var i aftes samlet, for at hylde hverdagsmaden og de personer der står bag den.

Det skete ved Københavns Madhus' årlige Diplomfest på Københavns Rådhus, som i år blev afholdt for 3. gang.

Stenrosen---det-fuldendte-måltid.jpg Stenrosen er de lykkelige vindere af statuetten for Det Fuldendte Måltid, overrakt af dommerne Erwin Lauterbach og Katrine Klinken. Fotograf: Brian Berg. Se flere billeder fra festen længere nede på siden...

Køkkenmedarbejdere på den røde løber
220 køkkenmedarbejdere, pædagoger, plejepersonale, lærere og institutions-ledere er samlet i rådhusets festsal med overborgmester Frank Jensen som vært. Diplomfesten er en begivenhed, der fejrer de offentlige måltider og markeres ved at uddele diplomer til de mennesker, der står bag måltiderne.Festen hylder dem, der gør det allerbedst. Uddelingen af diplomer skal være med til at sikre, at den høje madkvalitet, Danmark har fået et internationalt ry for, også kan ses i de offentlige køkkener.

7 priser i år
Ved aftenes fest blev der uddelt i alt 7 priser til  14 forskellige institutioner og enkeltpersoner. De fem af priserne blev også uddelt de to foregående år, men i år blev der uddelt to mere: Hjerteprisen og en særpris. Alle priserne bliver givet med udgangspunkt i de vigtigste aspekter af måltidet, bl.a. tilberedningen af maden, råvarekvalitet, serveringen og præsentationen af maden og tilpasningen til de spisendes alder og helbred. Priserne gives til den bedste køkkenmedarbejder, den værdifulde vært, det bæredygtige måltid, højdespringermåltidet og det fuldendte måltid. Den sidste pris der gives for det fuldendte måltid, gives for høj kvalitet i måltidet. Det vil sige, at både råvarer, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale rammer for måltidet, det ernæringsmæssige og det kulturelle match med de spisende er helt i top.

Dommerne
Dommerne, der har vurderet, hvem der skal modtage diplomerne, er eksperter indenfor gastronomi, køkkendrift og sundhed. De fire dommere er Erwin Lauterbach: kok og indehaver af Restaurant Saison i Hellerup; Mikkel Maarbjerg, kok og partner i Kirk+Maarbjerg; Katrine Klinken, kok, kogebogsforfatter og madskribent; Karen Leth, kok, mad- og måltidskonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet.

Vinderne af Køkkenløftets diplomer 2011

Hjerteprisen: (Begundelse ved dommer Katrine Klinken)
Bryggergården
Rundskuedagen
Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave
Lynghuset

Den Værdifulde Vært: (begrundelse ved Anette Berg Carlsen, Kbh Madhus)
Øselsgården
Korsager skole, Jens Andersen
Marthahjemmet, Jytte
Baunegården (ekstra-pris, uddelt under det fuldendte måltid, Karen Leth og Mikkel Maarbjerg talte)

Den Bedste Køkkenmedarbejder (begrundelse ved dommer Karen Leth)
Kong Oscar, Dixie Dalsgaard

Særpris (begrundelse ved Ayo Rossing, Kbh Madhus)
7-springeren, Else Pedersen

Det bæredygtige måltid (begrundelse ved Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening)
Solliden

Højdespringerspringermåltidet: (begrundelse ved Andreas Buchave, Kbh Madhus)
Kong Oscar

Gasværkvejens skole (ekstra-pris, uddelt under det fuldendte måltid, ved dommer Katrine Klinken)

Det Fuldendte Måltid: (begrundelse ved dommer Erwin Lauterbach)
Stenrosen

Prestige i de offentlige køkkener
Der var 22 nominerede medarbejdere og institutioner, og de har alle arbejdet med det såkaldte Køkkenløft i 2011. 120 institutioner har tilsluttet sig Køkkenløftet siden 2009. Diplomfesten blev holdt første gang i november 2009. Uddelingen af diplomer skal være med til at bringe prestige ind i de offentlige køkkener. I Københavns Madhus mener vi, at tiden er inde til, at de offentlige måltider bliver vist frem.

Se stemningsbilleder og billeder af vindere fra festen, taget af fotograf Brian Berg
Klik på et billede  for at se stort format, brug piletasterne til at bladre mellem billederne.

  • diplom11.jpg
  • diplom12.jpg
  • diplom2.jpg
  • diplom23.jpg
  • diplom27.jpg
  • diplom29.jpg
  • diplom33.jpg
  • diplom34.jpg
  • diplom5.jpg
  • diplom7.jpg
  • diplompris13.jpg
  • dommerne.jpg
  • BAunegård.jpg
  • Bethlehem.jpg
  • Bryggergården.jpg
  • dixie.jpg
  • GAsværskvejskole.jpg
  • Kong-Oscar.jpg
  • Korsager-skole.jpg
  • Lindehuset.jpg
  • Marthahjemmet.jpg
  • Rundskuedagen.jpg
  • Solliden.jpg
  • Stenrosen.jpg
  • Syvspringer.jpg
  • Øselsgården.jpg
  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109