En ny sæson for EAT er i gang. Nu er der forårsretter på menuen fx ærtesuppe med laksesandwich, spinattærte eller fiskekrebinetter med forårsgrønt. I forårsmenuen kan man også møde de nye retter risotto og asiatisk suppe og populære klassikere som kylling i karry og spicy kyllingevinger med stegte kartofler.
Download menuerne her på siden.
Foto:
Ærtesuppe med radise/agurke topping og sandwich med laks. Dagens
frugt.
Eat er økologi, kvalitet og ernæring
I EAT følges økologi, kulinarisk kvalitet og ernæring ad. Maden
er sund, velsmagende og passer til de børn, der skal spise den,
hvilket er en vigtig forudsætning for, at maden bliver spist.
Derfor er der to forskellige menuer, som er tilpasset de
forskellige aldersgruppers behov:
EAT medium menu
Mad til indskoling og mellemtrin. Denne menu smager af mors mad og
er tilpasset elever i 0.-6. klasse.
EAT large menu
Mad til udskolingen. Menuen til de store elever smager af mere og
er tilpasset elever i 7.-9. klasse.
Frit valg for alle aldersgrupper
På de fleste skoler kan alle børn bestille fra begge menuer, så
hver dag er der to varme retter og en sandwich at vælge mellem.
Menuplan med tre sæsoner
Menuerne i EAT løber over tre sæsoner: efterår, vinter og
forår.
- Forårsmenuen bliver serveret fra april til juni.
- Efterårsmenuen bliver serveret fra august til oktober.
- Vintermenuen bliver serveret fra november til marts.
Menuplanens principper
De tre menuplaner afspejler de forskellige sæsoner,
nationaliteter, typer af retter, smage mm. og gør det muligt at
spise varieret.
Over en uge skal menuplanen indeholde:
- 1 dag med fisk
- 1 dag med vegetarret
- både velkendte og nye retter.
Der tilbydes hver uge én type sandwich til alle elever.