Ernæringsgrundlaget spiller sammen med det såkaldte
Faddermanifest. For at leve op til såvel faddermanifest som
ernæringsanbefalinger, tager EAT udgangspunkt i, at det enkelte
måltid er ok, men der skal være plads til afvigelser. Vi mener at
ernæringskravene ikke bør stille sig i vejen for alsidighed og
kulinariske traditioner. Derfor er det vores mål, at ernæringen i
de skolemadmenuer vi udvikler skal "gå op" over tid.
Se Faddermanifestet her.
Vi har beskrevet ernæringsgrundlaget for EAT og sammenlignet med
de offentlige ernæringsanbefalinger. Læs mere om ernæringsgrundlagt
her. Og læs
hvordan Københavns Madhus har fortolket anbefalingerne her.
For at leve op til både faddermanifestet og
ernæringsanbefalinger og skabe den rette balance af sundhed og
velsmag, tager EAT udgangspunkt i en ernæringsberegning af hvert
måltid, men med plads til afvigelser mellem de enkelte dage og
måltider. Energifordelingen mellem fedt, proteiner og kulhydrater
udregnes som et gennemsnit set over en hel uge. Således kan der
enkelte dage bliver plads til retter, der f.eks. er mere
fedtholdige end anbefalet.
Vi mener, der skal være plads til klassiske retter som fx
frikadeller med stuvet hvidkål eller butterchicken, og det kræver
en vis fleksibilitet. Det øger børnenes maddannelse og kokkenes
mulighed for at skabe kulinarisk velsmag. For os er det vigtigste,
at menuen gennemsnitligt betragtet over en uge svarer til de
officentlige anbefalinger.
Overordnet har den såkaldte "Y-tallerkenmodel" været en
rettesnor for vores menuer, og med naturlige forskelle mellem de
enkelte retter, følger ugens gennemsnit altid de officielle
anbefalinger.
Det er en vigtig del af EAT, at de grove grøntsager fylder mest,
og at der tænkes i både sæson og variation. Ligeledes bliver der
hyppigt brugt fuldkornsprodukter, men der er også levnet plads
til hvide ris og nudler, hvor det ud fra kulinariske
overvejelser er at foretrække.