Et tilskud til skolemaden kan være med til at sikre, at børn af fattige familier får et ernæringsrigtigt måltid mindst en gang om dagen.
En rapport udgivet af Socialforvaltningen i Københavns Kommune i
2008 skønner, at 6.000 københavnske børn lever under
fattigdomsgrænsen. Det er særligt enlige med ét barn, der rammes af
fattigdom, hvilket kan forklares med, at de ofte er unge og derfor
endnu ikke har en fast indkomst. Men der er også mange familier med
tre eller flere børn, der oplever, at deres indkomst ikke kan følge
med de store udgifter, der er forbundet med at have mange børn.
Ifølge rapporten har den dårlige økonomi oftest betydning for
sundheden. Tit undværer de fattige familier basale ting som frisk
frugt og grønt og tre måltider om dagen. En uventet regning kan
betyde en uge med mad, der ikke dækker de basale ernæringsmæssige
behov, hvis man har en dårlig økonomi.
Socialudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en
fattigdomsgrænse på baggrund af hvor mange penge, man mindst skal
have for at kunne leve et acceptabelt liv. For en enlig uden børn
er fattigdomsgrænsen eksempelvis defineret som et rådighedsbeløb på
2.763 kroner om måneden til mad, tøj og fritidsaktiviteter. (Læs
mere i rapporten: Socialforvaltningen. 2008. "Fattigdom i
København". 2008. Kbh.)
Muligheden for at tildele tilskud til skolemaden til udvalgte
elever kan ses som et redskab for skolerne til at forbedre
elevernes sundhed og indlæringsevne. Fødevarestyrelsen skriver på
sin hjemmeside (www.altomkost.dk):" Børns kostvaner har betydning
for deres sundhed. Skolerne kan ikke ændre børnenes madvaner, men
de kan medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i det
tidsrum, de er i skole, og dermed påvirke børnenes vaner."
I rapporten "Kostens betydning
for læring og adfærd hos børn" som er en udredningsopgave
foretaget for Fødevarestyrelsen kan man læse, at det ud fra den
eksisterende litteratur forsigtigt kan konkluderes, at
kosten har betydning for læringen hos danske børn, fordi usund kost
kan have en negativ indvirkning."