Hver madskole skaber sin helt egen madskoleprofil, men skal dog
opfylde følgende grundlæggende krav:
• Maddannelse og
børnedeltagelse
Hverdagen i skolens produktionskøkken skal struktureres, så
børnene inddrages i projektet. Det skal sikre, at projektet ikke
stagnerer i ren kantinedrift, men at der opstår en proces omkring
maddannelse på skolen. Det er med andre ord ikke nok, at børnene
får god og sund mad hver dag. De skal have mulighed for at opleve
maden i et kinæstetisk og praktisk læringsrum. Hvordan man vælger
at løse opgaven pædagogisk og timefordelingsmæssigt er op til den
enkelte skole.
Hver enkelt madskole har formuleret deres egne visioner og
målsætninger, hvor de beskriver deres bud på en pædagogisk model og
en plan for, hvordan den skal omsættes til praksis. Skolerne må
gerne indtænke implementeringsfaser, da alle pædagogiske mål ikke
nødvendigvis kan opnås med det samme, men er en kultur, der skal
opbygges.
• Madkvalitet
Det er vigtigt, at maden har en høj kulinarisk kvalitet. Desuden
skal maden leve op til Københavns kommunes målsætning om økologisk
mad i kommunen (på nuværende tidspunkt 75 % - på sigt 90%) og skal
ernæringsmæssigt leve op til Fødevarestyrelsens retningslinjer for
sund skolemad.
• Laboratorium
At blive madskole er at betræde uopdyrket land, hvor man afsøger
og eksperimenterer med det muliges kunst. Det unikke ved
madskolerne er, at man her afprøver, hvad man kan få børn til at
spise, dels fordi maden produceres lokalt på skolen, hvilket
betyder en øjeblikkelig respons, dels fordi børnene selv er med til
at lave maden. Det betyder, at man kan gå meget længere i sin
eksperimentering med råvarer og menuer.
Skolen skal ikke alene eksperimentere med råvarer og menuer, men
også med muligheder for fagintegrering, tværfaglige projekter,
omorganisering af lærerressourcer, ændret pausestruktur,
integrering af børnene i køkkenet, opgradering af hjemkundskab
osv.
• Sparring med madskolerne
Madskolerne er med til at besvare mange spørgsmål via deres
praksis - både hvad angår børns spisevaner og præferencer og som et
billede på, hvordan fremtidens madkultur kan komme til at se ud.
Madskolerne fungerer derfor som en slags eksperimentarier, hvor der
opsamles og skabes erfaringer om børn og mad. Madskolernes
erfaringer skal formidles videre til kommunens øvrige
institutioner, ligesom der bør etableres et samarbejde mellem
madskolerne for erfaringsudveksling og gensidig inspiration.
Desuden skal der etableres netværk til undervisnings- og
forskningsinstitutioner, så som DPU, RUC og andre relevante
forsknings- og undervisningsinstitutioner for at sikre, at
erfaringerne samles op og stilles til rådighed for andre kommuner
og andre lande.
• Organiseringen af madskolernes køkken
Madskolerne skal arbejde med maden, måltiderne, råvarerne,
tilberedelsen, og måltidet. Arbejdet skal indtænkes som en del af
skolernes læringsforløb og læseplaner.
Maden skal have en integreret plads i helhedsplaner og i
undervisningen og skal derfor tænkes ind allerede i
projekteringsfasen af ombygningen, fordi de pædagogiske tanker
stiller specielle krav til de fysiske rammer. Eksempelvis er det
hensigtsmæssigt, at hjemkundskabslokalerne ikke ligger for langt
væk fra produktionskøkkenet, hvis man ønsker at lave et
helhedskøkken, hvor hjemkundskab også er prioriteret.
Det kræver også, at man indtænker pædagogiske mål som tværfaglige
projekter og fagintegration i kapacitet og indretning. Erfaringer
viser nemlig, at et produktionskøkken med to voksne madhåndværkere
fungerer bedst med maksimalt 8 børn i køkkenet - hvis man samtidig
skal kunne bespise en hel skole på klokkeslæt. Så en yderligere
udvidelse til et tværfagligt helhedskøkken skal indtænkes i de
fysiske rammer.