Amagerfælled skole

”Maddannelse er sådan set kodeordet, for alt det vi laver her” siger kokkene Katrine og Sebastian på Amager Fælled Skole. ”Alt, lige fra kendskab til råvarer og til selve måltidssituationen, er et aspekt af den maddannelse, som vi forsøger at give eleverne”, forklarer kokkene.

• Amager Fælled åbnede sin madskole d.26. februar 2010.
• Læs portrættet af Amager Fælled Madskoles daglige leder, Katrine Anker Møller, Ingen skal være bange for en selleri i Information den 7. januar 2011
• Amager Fælled Skole satser på mad, motion og velvære (artikel i Berlingske Tidende)

Sådan laver vi mad på Amager Fælleds Madskole
Det daglige personale i madskolen på Amager Fælled Skole er de to kokke Katrine og Sebastian. Derudover er køkkenmedarbejderen Lisbeth også i køkkenet, og der er også ofte praktikanter eller personer i jobtræning. Hver eneste dag er der et hold af seks til otte elever fra samme klassetrin i køkkenet. Eleverne er i køkkenet i en uge af gangen og kommer fra 4. til 7. klasse.

Skolen har mange succeshistorier om elever med særlige problemer i klasseundervisningen, som kommer ned i køkkenet og hjælper til i perioder. Der er mange fordele ved sådan en ordning: eleverne får positive oplevelser ved at kunne udføre opgaver i køkkenet, desuden sparer skolen udgifter til, at sætte en ekstra lærer på i elevens klasse, og derudover giver det mere ro oppe i klasselokalet.

Kokken sørger for at planlægge menuerne for en uge af gangen. Eleverne i køkkenet er med til at planlægge menuen, men ønsker og ideer fra andre elever, som kigger forbi køkkenet i pauserne, bliver også indarbejdet. (Se menuerne på skolens hjemmeside under punktet Madskole.)

Menuerne bygger på principper som sæson, farver, konsistens, smag, y-modellen og kostråd. Der er både fisk, vegetarmad og en suppe på menuen cirka en gang om ugen.  Hver eneste dag er der grøntsager til maden, og det er også derfor, at køkkenlederne bliver kaldt salatkvinden og salatmanden. "I køkkenet arbejder vi uden opskrifter, og eleverne lærer på denne måde at være mere opmærksomme på ingredienser, sammensætning og tilsmagning" forklarer Sebastian.

Sådan spiser vi på Amager Fælleds Madskole
Skolens elever spiser i tre hold. Det første hold er skolens børnehaveklasser, som får fred og ro til at spise alene. Bagefter kommer resten af skolens elever ned i kantinen henholdsvis kl. 11:00 og kl. 11:40. Klassernes dukse kommer ned i kantinen før resten af klassen. Duksene gør klar til spisning ved bordene. Det er også duksene, der rydder op efter spisningen og tørrer borde af.

Maden bliver serveret fra rulleborde som en slags buffet. Det er eleverne fra køkkenholdet, som præsenterer maden for de andre elever.

Der sidder en til to lærere ved hvert bord, og alle skal spise af flade tallerkner med kniv og gaffel, selvom de ikke er vant til det hjemmefra. "En del af vores elever kan faktisk kun finde ud af at spise med ske, når de starter", fortæller kokkene.

Kokkene lærer eleverne at gøre meget ud af anretningen og præsentationen af maden. Selv farverne kommer i spil, når eleverne skal anrette maden på kulørte fade. Under anretningen lærer eleverne at se, hvilke retter, der passer til hvilke farver på fadene. Eleverne får også altid så meget at vide om dagens ret, at de kan præsentere den for de andre elever.

Vores tips til at integrere madskolen i skolen
Der er mange måder at integrere madskolen på skolen på. Madskolen er især integreret i skolens undervisning via hjemkundskab. Det er nemlig madskolens køkkenansvarlige, som står for at varetage skolens hjemkundskabsundervisning for 6. og 7. klasserne. Kokken vil også gerne, at madrelaterede emner tages op i andre fag. Det kunne være under emner som fx sanser eller etnisk mad.

Køkkenet har et ønske om at udbygge samarbejdet med lærerne. Katrine og Sebastian fortæller, at de gerne vil have, at der kommer mere fokus på lærernes rolle under måltidssituationen.

Børnehaveklasserne er meget opmærksomme på deres rolle som måltidsværter, og denne rolle kan måske udbredes til resten af skolens lærere. Der er ikke så mange af lærerne som selv spiser med, men der sidder altid en til to lærere ved hvert bord.

En god ide er også at holde arrangementer for lærerne, forældrene og eleverne, sådan at alle har kendskab til madskolen og kan engagere sig i den.

Madkultur og madlaboratorium på Amager Fælled Skole
Amager Fælled Skole har været madskole siden februar 2010. Før var der en anden skolemadsordningen i kantinen. Med madskolen har Amager Fælled Skole fået en ny madkultur. Eleverne fortæller, at maden var dårlig, og at der altid var lang kø. Inden madskolen åbnede, var der mange elever, som havde kedelige madpakker med, der bestod af fx lyst toastbrød uden skorpe eller pasta med ketchup.

Skolen er overrasket over, hvor store mængder sund og varieret mad eleverne kan spise i dag. Eleverne bliver introduceret til mange nye råvarer og retter med smagsoplevelser og konsistenser, som de ikke kender i forvejen. En elev udbryder eksempelvis, "hvad er det der prikker i munden, når jeg spiser suppen", da han smager på dagens blomkålssuppe med pastinak. Sammen med kokkene finder han frem til, at det er små stykker blomkål, der ikke er blendet helt.

Når det drejer sig om at lave eksperimenter med maden, så kunne kokkene godt tænke sig at lave temauger på skolen, som sætter fokus på fx de sanseoplevelser, som eleverne har, når de spiser. Men det kræver en del overskud at planlægge sådanne arrangementer, og det har kokkene ikke tid til i deres pressede hverdage lige nu.

Amager Fælled Skole er med i et netværk for madskoler. Til netværksmøderne udveksler skolerne erfaringer og får nye ideer til og mod på at eksperimentere med maden. Kokkene påpeger, at skolen skal sørge for at organisere sin madskole og dermed sit madlaboratorium sådan, som passer bedst til skolen, så alle på skolen kan føle ejerskab for projektet.

Maddannelsen på vores madskole
Maddannelse er kodeordet for Amager Fælled Madskole. "Madskolen arbejder med maddannelse i alt, hvad den gør" siger Katrine og Sebastian i kor. Under maddannelse forstår skolen, at eleverne skal lære om råvarer, smag, værtskab og gæsters rolle under spisningen, måltidet og sund mad. Med maddannelse bliver eleverne bevidste om mange aspekter af maden, og det betyder, at de kan træffe bevidste valg, når de skal lave mad og spise.

At give eleverne madmod er også en del af elevernes maddannelse. Katrine og Sebastian taler meget med eleverne om, at ligesom man skal lære at læse og skrive, så skal man også lære at spise, så derfor er man nødt til at være modig og smage på de forskellige ting. Et eksempel på dyrkelsen af madmod er, at madskolen har haft en gruppe overvægtige børn i køkkenet, som de lærte at spise grønsager. Efter en periode i køkkenet gav "grøntsagsbørnene", som de kaldes, udtryk for at de følte sig meget friskere. 
Som en del af maddannelsen lærer eleverne om vigtigheden af dagens måltider. Køkkenet kunne derfor også godt tænke sig, at der igen blev indført et morgenmadskoncept. Tidligere spiste cirka 70 indskolingselever havregrød hver der, mens deres forældre fik en kop kaffe eller te.

Til top