Engskolen

Engskolens visioner som madskole handler om at skabe en fælles mad- og måltidskultur: Skolens lærere spiser sammen med børnene som et led i arbejdet med børnenes maddannelse og det at skabe et godt måltidsfællesskab. Børnene vil blive udfordret smagsmæssigt og forhåbentligt få en masse mod på at prøvesmage ny mad, men vil stadig have mulighed for at kunne spise sig mætte.

Sådan laver vi mad på Engskolen
Det er kokken Peter, der leder madskolens køkken og laver maden i samarbejde med skolens elever. Der er 3 elever i køkkenet af gangen fra tirsdag til torsdag. Elever kommer fra 6. til 9. klasse. Det er lærerne, som sammensætter arbejdsgrupperne til køkkenet for at sikre, at det bliver en gruppe, der fungerer socialt, og at eleverne er motiverede. "Hvis der er nogle elever, som absolut ikke vil i køkkenet, så skal de også være fri" siger Gry. "Eleverne synes, at det er hårdt at være i køkkenet, men de opnår helt klart nye kompetencer", fortsætter Gry.

Kokken Peter planlægger menuerne for to uger af gangen og finder inspiration i kogebøger og sæsonens råvarer. "Men han er også rigtig god til at lytte til ønsker og ideer fra lærere og elever" siger Gry, som er kontaktlærer for madskolen. Menuerne hænges op på skolen og bliver sat på skolens hjemmeside, så alle kender dem.

Neden for er et eksempel på en ugemenu fra opslagstavlen på forsiden skolens hjemmeside:

Mandag - Bulgur med urter og saft
Tirsdag  - Hønsesuppe med udon
Onsdag  - Kødboller med pasta
Torsdag  - Fiskedunser med rugbrød
Fredag - Moussaka

Der er kød på menuen cirka tre dage om ugen, suppe om tirsdagen og fisk om torsdagen. Et af kokkens hovedprincipper for menuplanlægningen er, at maden skal være mættende." Det gælder også, selvom man ikke kan lide hovedretten, så derfor er der altid forskelligt sundt tilbehør", siger Peter. En anden prioritet er, at holde en lav pris på skolemaden, da skolen har en stor ressourcesvag forældregruppe, så alle kan have mulighed for at være med. Desuden skal maden være varieret, "jeg serverer fx aldrig hakket oksekød to gange på en uge" siger Peter.

Sådan spiser vi på Engskolen
Peter går op i, at eleverne ved, hvad de serverer for deres klassekammerater, og hvis eleverne har lyst, får de lov til at præsentere maden.

Eleverne spiser i to hold kl. 11:05 og kl. 11:35. Alle elever spiser i kantinen, også dem, der har madpakker med hjemmefra. Før madskolen blev etableret, var der et spisefrikvarter, og alle eleverne holdt pause i skolegården samtidig bagefter. "Nu hvor eleverne spiser i to hold, bliver det hele mindre hektisk, og der er mere ro, plads og rum", siger Peter.  Der er dog stadig en del uro, hvor det første spisehold skal ud af kantinen, mens det andet spisehold er på vej ind.

Der sidder 8-10 elever ved hvert bord sammen med en lærer. Lærerne sørger for, at alle får noget at spise, og at der bliver talt om maden. Efter spisning sørger to dukse fra hvert klassetrin for, at der bliver ryddet af og dækket op til næste hold.

Vores tips til at integrere madskolen på skolen
På Engskolen har køkkenet og lærerne forskellige former for samarbejde, for at integrere madskolekonceptet i skolens arbejde. Der har bl.a. været en emneuge om sund mad, hvor eleverne blev præsenteret for en række værksteder med emner som køkkenredskaber, hygiejne, bålmad og smoothies.

For at sikre samarbejdet mellem madskolen og resten af skolen, har Peter desuden møder med lærerne Gry og Charlotte, som er leder, hver anden til tredje uge. Møderne skal være med til at sikre, "at Peter ikke kommer til at stå helt alene nede i køkkenet uden kontakt til resten af skolen", fortæller Gry.

Hjemkundskabsundervisningen foregår i madskolens køkken ved to separate kogeøer, men først efter at Peter er færdig med dagens mad. Der er to hjemkundskabshold med elever fra 4- til 9. klasse, og det er klassernes lærere, der bestemmer, hvornår der skal udbydes hjemkundskab til deres elever. Køkkenet bruges også som praktikplads for de større elever fra 8. til 10. klasse.

Madkultur og madlaboratorier  på Engskolen
Inden madskolen blev etableret spiste eleverne i klasserne. I nogle klasser var der ro under spisningen og i andre klasser, var det mindre hyggeligt. Elevernes madpakker var ofte langt fra ernæringsrigtige.
For Engskolen har det givet masser af gode erfaringer at være madskole. Eleverne får helt sikkert noget sundt at spise en gang om dagen og bliver mætte. Madskolen har haft stor betydning for elevernes sundhed, og de er blevet mere bevidste om sundhed og ernæring. "Nogle gange bliver vi også overraskede over, hvad eleverne pludselig tør prøve at spise, når maden er tilberedt og præsenteret på den rigtige måde", siger Gry.

Peter og Gry er enige om, at det bedste råd til en kommende madskole og dermed madlaboratorium må være, at tage kontakt til en anden madskole for at høre erfaringer og få ideer og råd inden opstart. Det er på mange måder en fordel fx i forhold til at køkken og kantine får den rigtige kapacitet. Gry tilføjer, at det også er vigtigt, at finde en kok, som synes, at det er fedt at arbejde med børn og fx inddrage børnene i madlavningen, ligesom Peter synes.

Peter vil desuden gerne arbejde videre med, at sikre et netværk til de andre madskoler. Han synes, at der er mange fordele ved at sparre med andre madskolekokke, når man skal have nye ideer eller lave nye tiltag og eksperimentere.

Maddannelse på vores madskole
At madskolen i høj grad bidrager med maddannelse, er Gry og Peter helt enige om. For Engskolen er maddannelse dog ikke noget præcist defineret, og der er ikke nogle bestemt læringsmål inden for maddannelse. Skolen arbejder med en bred forståelse af maddannelse, der overordnet opfattes som: begejstring for mad og madlavning samt forståelse for råvarer. Gry tilføjer, at eleverne også opnår en masse viden om mad, når de kigger forbi i køkkenet hos Peter, og tilføjer at han meget tålmodigt besvarer alle deres spørgsmål. (Læs mere skolens hjemmeside under punktet madskole - info)

Hovedformålet med madskolen er ifølge Peter og Gry, at eleverne får bedre muligheder for at leve sundt og godt, og madskolen kan påvirke elevernes livsstil, så de undgår livsstilssygdomme.

Resultaterne er allerede begyndt at vise sig. Efter at madskolen er blevet etableret, køber udskolingseleverne ikke så tit fast food eller slik i pausen, hvilket nok skyldes, at de får noget at spise, inden de går ud fra skolen. "Vi ser ikke så mange colaer mere, og når eleverne bliver opdaget med slik og kage, får de også tit dårlig samvittighed, fordi de ved, at det ikke er sundt at spise", tilføjer Peter.

Besøg Engskolens hjemmeside her

Til top