Gasværksvejen skole

Vi er madskole, fordi:

Det er med til at opbygge gode og sunde kostvaner hos børnene
Det er sundhedsfremmende og sansestimulerende
Det øger den generelle trivsel og handlekompetence til at skabe et godt liv for sig selv

I Gasværksvejens Skoles visioner står der:
" Madkundskab og maddannelse gennemsyrer hverdagen på skolen på flere planer: Dels får børnene sund mad hver dag, og dels indarbejder børnene gode og sunde kostvaner via deres arbejde i køkkenet, hvor de lærer nye råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger at kende".

Madskolens visioner kan samles i begrebet "Madkundskab" forklarer madskolens projektleder Lisbet, og kokken Herman tilføjer, at lødighed over for råvarerne er et vigtigt aspekt af madkundskab.

Sådan laver vi mad på Gasværksvejens Skole
Hver dag går kokken Herman i køkkenet sammen med en lille gruppe elever. Inden eleverne kommer i køkkenet, er de kommet med forslag til menuerne. Der er 6 til 8 elever fra en klasse i køkkenet af gangen. Det er elever fra 3. klasse og opefter, der er med til at lave maden.

Madskolens menu planlægges af Herman for en uge af gangen. Herman tager gerne imod input fra de elever, som arbejder i køkkenet, eller andre som kigger forbi køkkenet. Madskolen har også en ris-/ros- og ide-kasse ved køkkenet, hvor lærere og elever kan komme med inputs, men den bliver ikke brugt så flittigt.

Principperne for menuplanlægningen er, at der skal laves sund, økologisk og udfordrende mad, som eleverne kan lide. Menuerne bliver hængt op i kantinen, og kommer oftest også på hjemmesiden. Planen er, at menuerne i fremtiden også skal på skolens storskærme i fællesarealerne, så alle kan gå og glæde sig til dagens frokost. 

Sådan spiser vi på Gasværksvejens Skole
Hele Gasværksvejens Skole har gennem det sidste halve års tid sat meget fokus på værtskab. Skolen vil gerne sikre en god og hyggelig måltidssituation (læs mere under punktet Madskole - Måltidskultur og måltidsfællesskab på skolens hjemmeside). Lærerne har holdt møder og pædagogisk dag om værtskab, og der er lavet tiltag for at gøre spisesituationen mere rolig, fx omrokering i kantinen.

Skolens elever spiser i 3 hold. Spisetiderne er henholdsvis kl. 11:00, 11:30 og 12:00. Maden bliver sat ud på bordene i kantinen af elever. Nogle dage er der dog buffet, hvor eleverne på skift går op og henter mad til sig selv. Eleverne sidder ved borde af 6 til 8 personer, da skolen har erfaret, at det giver den hyggeligste spisesituation. Eleverne er mere rolige og kan tale med hinanden, når bordene er mindre. Eleverne kan også bedre overskue at rydde op ved deres egne borde, når der ikke sidder så mange sammen.

Hver klasse har faste pladser, hvor eleverne skal placere sig. Ved nogle bord er der en elev, som er bordformand og skal sørge for en god måltidskultur ved sit bord. Eleverne står på skift for bordopdækning og oprydning ved deres eget bord. En lærer per klasse deltager i spisningen og lærerne kan købe frokost til sig selv fra dag til dag.

Vores tips til at integrere madskolen på skolen
Skolens lærere arbejder på at integrere madskolerelaterede-emner  i undervisningen. Madfaget er bl.a. tænkt ind i skolens undervisning via læringsmål for de forskellige klassetrin, og skolen opsøger løbende nye undervisningsmaterialer til både tværfaglige forløb og temadag, fortæller Lisbeth.

Det er målet, at eleverne gennem madskolen skal opnå kompetencer inden for sundhed og ernæring, så de kan tage vare på sig selv. Det sker bl.a. ved at gøre det konkret for eleverne, hvilken betydning det har for deres velvære og fysik, at de spiser rigtigt.

Lærerne arrangerer temadage og tværfaglige forløb, hvilket også er med til at gøre madskolen synlig på resten af skolen.

Madkultur og madlaboratorier  på Gasværksvejens Skole
Gasværksvejens Skole havde kun været åben i 4 år inden madskoledelen åbnede. Inden madskolen åbnede spiste mange af eleverne faktisk allerede sunde madpakker. Men madskolen har også bidraget med yderligere aspekter som maddannelse og madmod.

En erfaring, som skolen gerne vil give videre, er, at det altså kan lade sig gøre at åbne elevernes for ny mad. Kokken Herman siger: "hver uge oplever vi elever, der lærer at spise både nye råvarer og nye retter".

Skolen vil som nævnt gerne sikre en god og hyggelig måltidssituation med en god madkultur og plads til kulinariske eksperimenter. "Vi er meget åbne i forhold til at prøve nye ideer af og lave forskellige arrangementer", fortæller Lisbet. 

Skolen har holdt en pædagogisk dag med øvelser og drøftelser om emnet værtskab. Skolen er også med i køkkenløftet for at sætte fokus på værtskab, mad og måltider og spisesitautionen i køkkenet. Herman har fx haft besøg fra Madhuset angående kulinariske sparring og økologi. Nogle af skolens lærere skal også til seminar om måltidssituationen og skolen er ved at planlæge temadage. 

Maddannelse på vores madskole
For Gasværksvejens Skole er maddannelse flere ting. Eleverne skal få øjnene op for værdien af et måltidsfællesskab, hvor man sidder og spiser sammen. Eleverne skal lære at se maden i forskellige sammenhænge, fx kulturelt, historisk eller i forhold til klimaet. Eleverne skal få kendskab til og viden om forskellige råvarer og tilberedninger. "Desuden skal de lære at være lødige over for råvarerne og dermed maden. Lødighed vil sige, at man behandler råvarerne ordentligt og lærer at tilberede maden godt", fortæller Herman.

For at eleverne skal opnå maddannelse arbejder skolen med maddannelse på mange måder både under tilberedningen i køkkenet, under spisningen, hvor der er fokus på værtskab og i undervisningssituationer ude i klasserne.

Til top