Hillerødgade skole

Hillerødgade Skoles hovedfokus er at tilbyde eleverne ernæringsrigtig mad. Det næstvigtigste for skolen er, at give eleverne handlekompetencer i forhold til kost og ernæring gennem maddannelse.

Sådan laver vi mad på Hillerødgades Skole
På Hillerødgades Skole er 5. -8. klasserne i køkkenet på skift i løbet af 20 uger. Efter den periode er kokkene alene i køkkenet i 20 uger.  Når eleverne er i køkkenet, står de for menuplanlægningen, og ellers er det kokkene Morten og Martin. 

Under elevernes menuplanlægning guider hjemkundskabslæreren eleverne i forhold til ernæringskrav og brug af årstidens råvarer. Eleverne bliver tit husket på, at man ikke kan spise lasagne eller pizza hver dag. Skolens råvareleverandører sørger desuden for variation i grøntsagerne, så menuplanlæggerne inspireres til nye retter. Når kokkene planlægger menuer, tager de imod ønsker fra de yngste klasser.

Menuerne planlægges for en uge af gangen, og både kokkene og eleverne får kontante tilbagemeldinger fra de spisende elever, som kommer forbi køkkenet og giver kontant feed back som er både positiv og negativ. 

De overordnede principper for menuplanlægningen er:
-    De 7 kostråd
-    Fisk
-    Masser af grøntsager
-    Nordiske råvarer i et multikulturelt køkken

Sådan spiser vi på Hillerødgades Skole
Eleverne spiser i 2 hold. Det første hold består af 5. - 9. klasserne, som spiser fra kl. 11:20, og fra kl. 11.55 spiser resten af skolens elever. 

Når eleverne kommer ind i kantinen, går der som regel altid 5 minutter, inden der er ro. Maden står fremme klar på bordene i skåle og fade, når eleverne kommer ind i boden. Der er faste borde til de enkelte klasser, der som regel sætter sig i pige- og drengegrupper ved bordene. Lærerne får et pædagogisk måltid, og sidder og spiser sammen med eleverne. Lærerne har det pædagogiske ansvar under spisningen. Lærerne sørger også for, at der er en hyggelig stemning, at alle får noget at spise, og at der bliver ryddet op bagefter.

Spisesituationen skal opleves som et frirum, så derfor er der ikke alt for stramme rammer, og eleverne må gå, når de er færdige. Men der er tit elever, som har brug for at sidde og snakke under og efter spisningen.

Vores tips til at integrere madskolen på skolen
Madskoleprojektet er på mange måder en synlig del af skolens hverdag. Madskolen er også på skolens dagsorden til møder. Kokkene Morten og Martin kan fortælle, at de ofte er med på lærermøder, så udfordringer, succeser eller spørgsmål angående madskolen bliver diskuteret.

"Madskoleprojektet integreres på skolen både via pædagogiske og faglige projekter", fortæller madskolekoordinator, Marika Jensen. Skolens lærere opsøger selv at få temaer som sundhed og 'det bæredygtige måltid' ind i undervisningen. Marika er i forlængelse heraf tovholder på udarbejdelsen af blandt andet undervisningsmateriale, der relaterer sig til kost, sundhed og maddannelse. Det nyeste tiltag er, at indskolingsklasserne får udleveret råvarekort med fotos, så klassen hver dag kan snakke om de råvarer, der indgår i dagens menu. Råvarekortene er udarbejdet i samarbejde med Ålborg Universitet.

Madskoleprojektet har et tæt samarbejde med hjemkundskab. Køkkenet, hjemkundskabslærerne og Marika, som er projektleder på madskoleprojektet, holder møde sammen en gang om ugen. På mødet diskuteres blandt andet tilrettelæggelse, menuer, børn i køkkenet etc.  Hjemkundskabslærerne har været med til at etablere madskolen, og der er altid en hjemkundskabslærer i køkkenet, når der er elever.  Selve hjemkundskabsundervisningen er en form for forberedelse til arbejdet i køkkenet.
Indskolingsklasserne får fokus på råvarernes vej fra jord til bord. De går i skolehaver, hvor de får jord under neglene og lærer om dyrkning. 

Madkultur og madlaboratorium på Hillerødgades Skole
"Madskolen på Hillerødgade kan forstås som et madlaboratorium på den måde, at skolen eksperimenterer med både at ramme og at udfordre børns smag", fortæller Marika. Madskolen hovedfokus er dog at skabe gode kostvaner og større handlekompetencer hos eleverne inden for kost og sundhed.

Før madskolen blev en realitet var spisekulturen på skolen præget af pomfritter, grillmad, toastbrød med nutella, durum, chips og masser af mariekiks til frokost. Madkulturen er nu ændret markant. I madskolens begyndelsesfase ville ingen af eleverne spise groft brød, men nu er det intet problem. At få eleverne til at spise salat kan til gengæld stadig være en udfordring. Der er også enkelte råvarer som fx rødbeder, rødt kød eller røgede fødevare, som eleverne konsekvent går udenom, hvis de kan. Mange lærere sørger dog for, at eleverne prøver at smage på de forskellige retter.

Et område, som skolen godt kunne tænke sig at arbejde videre med, er emnet pædagogik i køkkenet.  Kokkene efterspørger en efteruddannelse inden for pædagogik, for "arbejdet med eleverne udgør en næsten ligeså stor del af vores arbejde som madlavningen i sig selv", fortæller kokkene Morten og Martin.

Skolen gerne fortsat have et stort fokus på sundhed. Skolen vil gerne sparre med de andre madskoler og udveksle erfaringer. Eksempelvis bruger skolen undervisningsmaterialer, som skolen gerne vil dele med andre.

Maddannelse på vores madskole
Maddannelse handler for skolen om, at lære eleverne, hvad det vil sige, at deltage i et måltid. Det kan være en stor udfordring, da mange af skolens elever ikke er vant til at sidde sammen og spise hjemmefra.

Skolen vil, som allerede understreget, skabe handlekompetencer hos eleverne inden for kost og sundhed, hermed skal eleverne blive i stand til at tage vare på sig selv: de lærer at smage nye ting, at sammensætte råvarer, at købe ind og fravælge halvfabrikata og får en masse viden om sundhed og ernæring. Det er vigtigt, at eleverne er med til at sætte initiativer i værk for på den måde får de medejerskab i forhold til maddannelsen.

Til top