Klostervængets Heldagsskole

Klostervængets Skole arbejder på at integrere sin madskoledelen i sin profil. Det tager tid at blive madskole og at få det til at fungere: ”Man skal allerførst finde ud af, hvilken mad eleverne kan lide, og hvilken mad man vil servere”, forklarer kokken Amalie. Skolen er nu nået så langt med maddelen, at maden ikke blot er en frokostordning men er ved at blive en integreret del af skolen.

Sådan laver vi mad på Klostervængets Heldagsskole
Skolens kok Amalie planlægger menuerne for mandag og fredag, men ugens resterende dage bestemmer eleverne i køkkenet, hvad der skal serveres.

Hovedprincipperne bag menuplanlægningen er økologi og sundhed, og elevernes menuønsker tilpasses altid principperne. Når eleverne ønsker shawarma, burger og andre populære retter, så sørger Amalie for, at retterne bliver lavet i en sund version. Køkkenet tilstræber også, at maden får et etnisk præg, og nogle gange bliver inspireret af den mad, som eleverne er vant til at spise derhjemme. Da eleverne komme fra forskellige etniske baggrunde, bliver det nærmest eksotisk for dem, hvis der en gang imellem bliver serveret smørrebrød, fortæller souschef Nana Jensen.

Der er efterhånden en del forældre, der er nysgerrige efter, hvad deres børn skal have at spise til frokost.  Menuerne kommer på skolens intranet, og der bliver også hængt fysiske opslag op, så eleverne kan gå og få appetit til frokosten. 

Kokken Amalie leder køkkenet. Afsaneh, som er køkkenassistent har også været med i køkkenet lige fra start og er en meget vigtig del af holdet.  I øjeblikket har køkkenet desuden en medarbejder i løntilskud til at hjælpe sig, hvilket bl.a. giver overskud til, at Amalie kan indgå i samarbejde med lærerne.  Der er elever med i køkkenet fra 5.-8. klasse. Der er et hold på 4 elever med i køkkenet en uge af gangen.

Eleverne udfører et praktisk arbejde i produktionskøkkenet, og der er flere eksempler på elever, som har små succeser, når de kommer i køkkenet. Der er elever, som måske har store udfordringer i visse fag, men som er rigtig gode til at løse opgaver i køkkenet. Der er endnu ikke et decideret undervisningsforløb for eleverne, der er i køkkenet, selvom kokken Amalie godt kunne ønske sig det.

Sådan spiser vi på Klostervængets Heldagsskole
Eleverne har fra `dag 1´ været glade for skolens kantine, som er lys og indbydende og i to etager. Eleverne spiser i to hold. Det giver bedre plads i kantinen og bedre plads i skolegården og i og derfor også færre konflikter i pausen.

Eleverne har en halv time til at spise i. I starten var der protester fra 9. klasserne, fordi de først måtte gå ud efter spisningen, men nu er rigtig mange af dem med til frokostordningen og glade for at være i kantinen.

Eleverne sidder klassevis ved bordene i kantinen. Eleverne har helt faste pladser, fordi det giver ro og skaber mindre forvirring. Der er også faste regler for, hvornår man må rejse sig fra bordet. Hvert bord har en bordformand, som sørger for at hente maden, servere og rydde op. Det er en populær tjans at være bordformand, og det har en bedre signalværdi end at være duks.

Mange af eleverne er ikke vant til en rolige, fælles og tryg spisesituation hjemmefra, så der er mange elever, som lige skal vænne sig til den fælles måltidssituation. Støjniveauet er tit højt, men det er tit fordi, at eleverne er glade og hygger sig sammen.

Vores tips til at integrere madskolen på skolen
Madskoledelen er gennem visse projekter på dagsordnen inden for forskellige områder på skolen for at integrere mad og kost i forskellige, faglige sammenhænge. Eksempelvis har skolen skolehaver, hvor elever lærer om råvarernes vej fra jord til bord. 

"Der sker en afvejning, når mad-relaterede emner skal integreres i undervisningen, fordi eleverne skal `måles, vejes og have karakterer', og fordi der gennem bekendtgørelserne er mange krav til lærerne", fortæller souschefen.

I hjemkundskab er kokken Amalie med på sidelinjen i undervisningen for at styrke sammenhængen mellem dette fag og elevernes arbejde i kantinen. Af samme grund er også altid en hjemkundskabslærer med til de teammøder, som køkkenet og souschefen holder sammen.

Madkultur og madlaboratorier  på Gasværksvejens Skole
Madskolen på Klostervængets Skole blev en realitet i december 2009. Før det spiste eleverne madpakker i klasserne sammen med en lærer. Souschefen fortæller, at det hverken var specielt roligt eller hyggeligt. Det var heller ikke alle elever, som havde mad med. Og endelig var der mange af madpakkerne som bestod af fx en durumrulle eller hvidt brød med nutella. "Dengang havde alle elever spisepause samtidig, og alle skulle ud i skolegården på en gang bagefter, og derfor var pausen endnu mere hektisk", tilføjer Nana. 

Skolen har erfaring med, at det er vigtigt, at eleverne har god tid til at spise. Samtidig har det en meget positiv effekt, at eleverne spiser forskudt i to hold, så der er færre elever i kantinen og i skolegården af gangen.

Kokken Amalie har god erfaring med at være proaktiv i forhold til sine kollegaer på skolen, når det gælder om at sætte fokus på maden og spisekulturen. Hun går direkte til lærerne med konkrete ideer til samarbejde og initiativer. Amalie deltager fx også på PR-møder. På den måde bliver det også tydeligt for lærerne, hvad de kan bruge hendes faglighed til.

Maddannelse på vores madskole
Skolen bruger ikke ordet maddannelse i dagligdagen, men det er alligevel et begreb, som er dækkende for nogle af de kompetencer, som eleverne opnår.

Eleverne opnår maddannelse både i hjemkundskab og i deres arbejde i madskolekøkkenet. I hjemkundskab er der fokus på produktion af mad i en familie og i madskolens køkken, er der tale om storproduktion. Eleverne lærer også helt konkret bordskik ved at sidde og spise med kniv og gaffel, hvilket de ikke altid er vant til.

Skolen har godt nok ikke nedskrevne læringsmål i forhold til elevernes viden om sundhed og ernæring. Men eleverne hører om sundhed og ernæring i forskellige faglige sammenhænge, dog ikke så meget, når de er i køkkenet. Eleverne og lærerne taler eksempelvis om mad og sundhed, når de sidder ved bordene og spiser.

Skolen har et hovedfokus, som kan samles i mottoet: "en fælles måltidsoplevelse", og det er i denne oplevelse, at eleverne tilegner sig maddannelse

Besøg Klostervængets Heldagsskoles hjemmeside læs mere om madskolen under punktet Kantinen

Til top