Ældremaden får et løft i Roskilde Kommune

21.3.2017
26.9.19

Måltiderne skal være meningsgivende, maden skal produceres tæt på borgerne og tilberedes af lokale, økologiske råvarer. Sådan lyder Roskilde Kommunes mål for de måltider, der serveres på kommunens ni plejecentre og to rehabiliteringsafdelinger.

I foråret 2015 igangsatte Roskilde Kommune et større projekt, der handlede om at løfte kvaliteten af maden og måltiderne til kommunens ældre borgere. Derfor har al køkken- og plejepersonale i kommunen været igennem et opkvalificerende forløb hos Fonden Københavns Madhus, og det har medført en forandring både i måden, der bliver lavet mad på i kommunen, og hvordan måltiderne serveres for de ældre.

Den røde tråd: Mere dialog med borgerne

Én af de medarbejdere, der har været på kursus, er Brian. Til dagligt er han er social- og sundhedsassistent på Astercenteret, en demensenhed med 48 beboere. På Astercenteret har de deres eget køkken, der tilbereder al maden til beboerne. Kurset satte blandt andet fokus på kommunikationen mellem køkkenet og plejepersonalet, som er et vigtigt omdrejningspunkt for de spisendes lyst til deltage ved måltidet.

"Det, jeg tager med hjem, er et nyt fokus på kommunikationen og på os i plejen som bindeled mellem køkkenet og beboerne", fortæller Brian og fortsætter:

"Der har egentlig ikke manglet velvilje fra køkkenet, men de har bare ikke fået de informationer, de skal bruge, for at få et bedre samarbejde med måltidsværterne ude på afdelingerne".

Den gode helhedsoplevelse

For beboerne på Astercenteret, der lider af demens i forskellige grader, er de fysiske og sociale rammer væsentlige for den gode oplevelse af måltidet. Brian og hans kollegaer har derfor haft fokus på, hvordan de kan skabe rammen for en god måltidskultur og bl.a. arbejde med sanselighed og involvering af beboerne i måltiderne.

"Vi har talt om at begynde at udfordre beboernes smagssanser og arbejde med præsentationen af måltidet, så vi kan stimulere beboernes madglæde, højne deres lyst til at spise og give dem noget at glæde sig til," forklarer han.

Erfaringsudveksling på tværs af kommunen

Kompetenceforløbene er tilrettelagt af Fonden Københavns Madhus. Formålet er, at give køkkenmedarbejdere og plejepersonale inspiration og gode idéer, så de kan arbejde målrettet videre på det enkelte center med at skabe en god helhedsoplevelse omkring måltidet. Samtidig giver kurserne mulighed for, at medarbejdere på tværs af køkkener og plejecentre kan erfaringsudveksle og sparre med hinanden.

Tjekliste til et klimavenligt fokus på mad til svage ældre
  • Hvor meget kød serveres der pr borger/måltid inkl. det kolde pålæg og opstår der spild nogle steder?
  • Serverer vi den anbefalede mængde fisk?
  • Kunne nogle af okse- eller kalvekødsretterne skiftes ud med andre typer kød?
  • Er menu-tilbud og særligt mellemmåltiderne ernæringsmæssigt i orden og bliver de ældre tilbudt mulighederne hele døgnet og nødet til at spise dem?
  • Hvilke 'kødløse-retter' er en del af de ældres madkultur og er de på menuen?
  • Er køkkenet gode til at fortælle om menuen, så plejen kan ‘sælge’ den bedst muligt?
  • Er der et stærkt tværfagligt samarbejde omkring borgerens ernæring og appetit fra køkken til pleje og på tværs af døgnet og vagterne?
  • Er måltiderne velorganiseret, så det faktisk er hyggeligt at spise, så maden kommer i maven?
  • Er maden veltillavet, og smager den så godt, at den faktisk bliver spist?

Husk mellemmåltiderne

Har man spist med rundt om på landets plejehjem, vil man have bemærket en central ting; det er sjældent store mængder mad, der sættes til livs - heller ikke kød.

Det problem er adresseret i det store fokus på undervægt og småtspisende svage ældre, som man finder i ‘Anbefalinger for den danske institutionskost’. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at halvdelen af dagens samlede energiindtag serveres i form af mellemmåltider fordelt ud over hele døgnet. Kød alene har i Sundhedsstyrelsens anbefalinger aldrig været udpeget som den eneste kilde til at opfylde svage ældres proteinbehov.

Første skridt bør derfor være et langt større fokus på at følge anbefalingerne om mængden af mellemmåltider og proteinindholdet og ikke mindst, at mellemmåltiderne også tilbydes og bliver spist. 

Klimavenlig mad på plejehjem kan godt lade sig gøre

På sigt bliver vi forhåbentlig endnu klogere på, hvordan fremtidens klimavenlige mad, også til svage ældre, kan smage og ikke mindst hvad den skal laves af, hvis den skal leve op til anbefalingerne i EAT-Lancet-rapporten og samtidig matche den danske madkultur. Men allerede nu er der håndtag vi kan dreje på, for at gøre maden mere klimavenlig, uden at bønnegryde og linsebøffer skal fylde det hele.

Et helhedsorienteret blik på mad, (mellem)måltider og tværfaglighed kan skabe en øget klimabevidsthed med mere klimavenlige menuplaner i respekt for de ældres madkultur.

Hvis vi er oprigtigt interesseret i, at svage ældre får den proteinmængde, der sikrer dem mod vægttab, funktionsnedsættelse, forringet livskvalitet, genindlæggelser og for tidlig død, så er kødet ikke det eneste, der bør være fokus på. Mellemmåltider over hele døgnet, fedt og proteinindholdet i disse og vedholdende tværfaglig dialog om at få dem serveret og nødning for at få dem spist, er lige så væsentligt, og burde få mindst lige så meget offentligt fokus som debatten om kødet.

Om projektet

Projektet er tilrettelagt af Fonden Københavns Madhus og Madkulturen og forløb fra 2015 til 2017. Ud over at dygtiggøre den enkelte medarbejder, har formålet med forløbene været at gentænke nogle af de mest brugte opskrifter, og understøtte kommunes målsætning om at opnå Det Økologiske Spisemærke i guld inden 2025.

I alt har 20 hold været igennem forløbet, og der er blevet uddelt tæt på 425 kursusbeviser.

Læs hvordan vi arbejder med

Læs hvordan vi arbejder for

Mere fra bloggen