Ældremaden får et løft i Roskilde Kommune

21.3.2017
7.1.19

Måltiderne skal være meningsgivende, maden skal produceres tæt på borgerne og tilberedes af lokale, økologiske råvarer. Sådan lyder Roskilde Kommunes mål for de måltider, der serveres på kommunens ni plejecentre og to rehabiliteringsafdelinger.

I foråret 2015 igangsatte Roskilde Kommune et større projekt, der handlede om at løfte kvaliteten af maden og måltiderne til kommunens ældre borgere. Derfor har al køkken- og plejepersonale i kommunen været igennem et opkvalificerende forløb hos Fonden Københavns Madhus, og det har medført en forandring både i måden, der bliver lavet mad på i kommunen, og hvordan måltiderne serveres for de ældre.

Den røde tråd: Mere dialog med borgerne

Én af de medarbejdere, der har været på kursus, er Brian. Til dagligt er han er social- og sundhedsassistent på Astercenteret, en demensenhed med 48 beboere. På Astercenteret har de deres eget køkken, der tilbereder al maden til beboerne. Kurset satte blandt andet fokus på kommunikationen mellem køkkenet og plejepersonalet, som er et vigtigt omdrejningspunkt for de spisendes lyst til deltage ved måltidet.

"Det, jeg tager med hjem, er et nyt fokus på kommunikationen og på os i plejen som bindeled mellem køkkenet og beboerne", fortæller Brian og fortsætter:

"Der har egentlig ikke manglet velvilje fra køkkenet, men de har bare ikke fået de informationer, de skal bruge, for at få et bedre samarbejde med måltidsværterne ude på afdelingerne".

Den gode helhedsoplevelse

For beboerne på Astercenteret, der lider af demens i forskellige grader, er de fysiske og sociale rammer væsentlige for den gode oplevelse af måltidet. Brian og hans kollegaer har derfor haft fokus på, hvordan de kan skabe rammen for en god måltidskultur og bl.a. arbejde med sanselighed og involvering af beboerne i måltiderne.

"Vi har talt om at begynde at udfordre beboernes smagssanser og arbejde med præsentationen af måltidet, så vi kan stimulere beboernes madglæde, højne deres lyst til at spise og give dem noget at glæde sig til," forklarer han.

Erfaringsudveksling på tværs af kommunen

Kompetenceforløbene er tilrettelagt af Fonden Københavns Madhus. Formålet er, at give køkkenmedarbejdere og plejepersonale inspiration og gode idéer, så de kan arbejde målrettet videre på det enkelte center med at skabe en god helhedsoplevelse omkring måltidet. Samtidig giver kurserne mulighed for, at medarbejdere på tværs af køkkener og plejecentre kan erfaringsudveksle og sparre med hinanden.

“De 10.000 kroner jeg før betalte for kød hos slagteren, køber jeg nu økologi for, så mit økologiske fundament er blevet meget større. Det er super fedt.”

Johanne Brønnum, Smag og Rum

Private kantiner gik forrest med økologi

Hun oplever, at kunderne stiller flere krav til, hvordan maden er dyrket, i takt med at økologien har fundet vej til danskernes private køkkener.

”Der er en stigende interesse fra forbrugerne i forhold til miljø og bæredygtighed. Hvis man som kunde står over for et valg mellem et hotel eller en restaurant, der har en bæredygtig profil og et andet, der ikke har, så vil det være en præference for dem, der har. Man bliver ikke nødvendigvis aktivt valgt til - man risikerer aktivt at blive valgt fra,” siger hun.

HORESTA vurderer, at økologien er medvirkende til, at man som virksomhed kan arbejde med at leve op til den stigende interesse for FN’s bæredygtighedsmål.

”Vi går ikke ud og siger, at man skal arbejde med økologi, for der er nogle forretningsområder, hvor det giver mere mening end andre. Men vi støtter op om det økologiske spisemærke, som vi selv har været med til at udvikle,” siger Tine Skriver.

Hun minder samtidig om, at det var den private kantineoperatør Fazer Foodservices, der fik skaffet Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke til over 100 private kantiner for ti år siden og på det tidspunkt var med til at sikre mærkets overlevelse.

Mærket er kundernes garanti

Tine Skriver ser flere fordele i at markedsføre sig med Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke, som de fleste kunder kender.

“På de private spisesteder er der behov for, at vi over for vores kunder kan anprise økologien som en vigtig ingrediens i madoplevelsen. Der er spisemærket et troværdigt mærke, der viser, at vi lever op til lovgivningen og ikke bare siger, at ’vi arbejder med økologi’,” siger Tine Skriver.


Om projektet

Projektet er tilrettelagt af Fonden Københavns Madhus og Madkulturen og forløb fra 2015 til 2017. Ud over at dygtiggøre den enkelte medarbejder, har formålet med forløbene været at gentænke nogle af de mest brugte opskrifter, og understøtte kommunes målsætning om at opnå Det Økologiske Spisemærke i guld inden 2025.

I alt har 20 hold været igennem forløbet, og der er blevet uddelt tæt på 425 kursusbeviser.

Læs hvordan vi arbejder med

Læs hvordan vi arbejder for

Mere fra bloggen