Årets diplomfest for Københavns køkkenmedarbejdere

24.11.2014
11.2.19
Onsdag den 19. november afholdt Fonden Københavns Madhus - med Overborgmester Frank Jensen som vært - den sjette Diplomfest på Københavns Rådhus. En række af Københavns Kommunes institutioner og køkkenmedarbejdere, som har gjort en ekstraordinær indsats for at forbedre maden og rammerne omkring måltiderne for Københavns borgere, blev hyldet.

I år var der hele 46 nomineringer til syv kategorier og af dem vandt 23. De nominerede er fundet på baggrund af "Køkkenløftet". "Køkkenløftet" er et redskab, udviklet af Fonden Københavns Madhus, der skal hjælpe institutionerne i Københavns Kommune med at forbedre deres mad og måltider. Et redskab, der gør det muligt at måle kvaliteten, identificere indsatsområder og følge køkkenets udvikling. Uddelingen af diplomer er en vigtig del af Køkkenløftet, fordi det er med til at synliggøre og anerkende de institutioner, der gør, og er, noget særligt - både internt i branchen og for offentligheden.

Det er diplomdommerne, der afgør hvem, der vinder inden for hver kategori og dommerpanelet bestod i år af så store kapaciteter som: Katrine Klinken, Kok, ernærings- og husholdningsøkonom, kogebogsforfatter og madskribent, Erwin Lauterbach, Kok og indehaver af Restaurant Lumskebugten, Jens Heding, Kok og indehaver af Restaurant Søren K i Den Sorte Diamant og Karen Leth, Kok, mad- og måltidskonsulent i Kost og Ernæringsforbundet.

Ud over aftenens vært, Overborgmester Frank Jensen, var blandt andre Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen og Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster til stede. Slagets gang blevet styret med sikker hånd af konferencier, tidligere Teknik- og Miljøborgmester, Beskæftigelse-og Integrationsborgmester og nuværende direktør i Dansk Cyklistforbund Klaus Bondam.

Tak til alle fremmødte og endnu en gang et stort tillykke til de nominerede og vinderne.

Læs også