Skal du samarbejde med os?

Vores samarbejdspartnere kommer både fra det offentlige, fra fonde og private virksomheder.

Alle har ret til et godt måltid mad

Vi er skabt ud af omsorg for vores medmennesker og for at sikre alle retten til et godt måltid. Vores metoder er blevet til med det ene formål og uden kommercielle ambitioner og vores værdisæt er styrende både for vores måde at arbejde på, og for hvilke projekter vi bliver en del af.

Fonden Københavns Madhus' fem værdier

Værdighed

Alle har krav på respekt og omsorg og man når længst ved at arbejde i øjenhøjde med hinanden

Forandring

Vores verden forandrer sig, og det skal vi også. At gøre det samme som vi gjorde i går, vil aldrig løse nogle problemer

Faglig stolthed

Om det er køkkenpersonale, pædagoger eller forskere besidder alle fagligheder en særlig viden og kompetence som skal i spil for at skabe det bedste resultat

Handlekompetence

Den bedste løsning er, når mennesker får hjælpen til at kunne tage ansvar for sig selv

Bæredygtighed

Den rette løsning er den som ikke forbruger flere ressourcer end der er til rådighed

Hvem samarbejder vi med?

Vores mission er at skabe positive samfundsforandringer gennem mad og måltider. Vi tror, at de komplekse miljø- og velfærdsudfordringer vi allesammen står overfor, løses bedst ved at arbejde holistisk, og med alle de virksomheder, organisationer og eksperter, som kan bidrage med unikke kompetencer eller perspektiver. Derfor kommer vores samarbejdspartnere også fra både det offentlige, fonde og private virksomheder.

Vi samarbejder direkte med fx kommuner og virksomheder, der ønsker vores hjælp til at øge deres måltidskvalitet, spiseglæden hos dem de serverer mad for eller deres økologiprocent. Vi indgår også partnerskaber med andre fonde eller interesseorganisationer i en større fælles indsats. Derudover stiller vi vores mange års viden og erfaringer til rådighed for samfundet gennem oplæg og rådgivning på udviklingsprojekter.

Retningslinjer for samarbejde med private virksomheder

For at sikre uafhængighed og transparens har vi formuleret en række retningslinjer for samarbejde med det private erhvervsliv. Retningslinjerne omhandler ikke rådgivningsprojekter, hvor vi fungerer som fx økologisk omlægningskonsulent, men andre former for samarbejde med, og økonomisk støtte fra, erhvervslivet.

Kontakt os og få mere at vide

Er du blevet nysgerrig på, om vi kan lave et samarbejde, er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe i Kødbyen. Skriv til os på kontakt@kbhmadhus.dk

Arbejder du med os vil du opleve at vi:

Har erfaring fra praksis

Vi ved hvor vigtigt det er for en succesfuld løsning at kende til udfordringerne i forskellige køkkentyper.

Har tværfaglighed i alt hvad vi gør

Vi er et miks af specialister, lige fra kokke til ernæringseksperter og pædagoger, og sørger i vores løsninger altid for en kombination af flere fagligheder.

Drager omsorg for alle involverede

Vi er i øjenhøjde med vores samarbejdspartnere i løbet af projekter og forandringsprocesser. Vi kerer os for de mennesker, som skal gennemgå de store forandringer i deres arbejdsliv, som eksempelvis en køkkenomlægning medfølger.

Udfordrer status quo

Vi er ikke bange for at udfordre de eksisterende systemer, og arbejder du med os, vil vi højst sandsynligt udfordre det du tror er den rette løsning.

Bruger videnskaben aktivt

Vores metoder er udviklet med hensyntagen til den seneste forskning og viden. Vi udgiver med jævne mellemrum selv rapporter og evalueringer på baggrund af de projekter vi arbejder på. Vi arbejder evidensbaseret.